"Kommercialisering"
"Krænkelser"
"Netværk"

Opfinderforeningen.DK er en upolitisk og non profit interesseorganisation for selvstændige opfindere i Danmark, hvad enten opfinder driver egen produktions- eller handelsvirksomhed baseret på sine opfindelser, eller opfinder sælger licens på sine opfindelser for selv at arbejde videre med nye idéer.

Opfinderforeningen.DK er baseret på frivillig og ulønnet arbejdskraft og et beskedent medlemskontingent. Vi modtager ikke tilskudsmidler eller andre væsentlige bidrag, derfor kan vi som forening ikke gå aktivt ind i krænkelser, men bistå med vores viden og rådgivning til vores medlemmer.

Vi har dog et stærkt netværk i de andre medlemmer, samt et netværk af rådgivere, som tilbyder individuel rådgivning mod betaling. Som medlem har du på vores møder gode chancer for at træffe kolleger med hvem du kan sparre og måske indgå et samarbejde om konkrete opgaver.

Det kan vi hjælpe med

"Opfinderforeningen støtter dig frem mod din succes"

”Ytringsfrihed, religionsfrihed, retten til at bestemme over eget liv. Nogle af disse er fundamentale menneskelige rettigheder. Rettighederne til dine opfindelser er lidt sværere at få øje på – så derfor hjælper Opfinderforeningen dig med viden om processen, rådgivning omkring ansøgning og meget meget mere”

Vi har fokus på det faglige og sociale netværk for at styrke opfindernes egne kompetencer og udveksle erfaringer om opfinders arbejdsproces og det at drive opfindervirksomhed på de områder, hvor det afviger fra andre typer af virksomheder.

Vi søger at bistå medlemmerne med at skabe kontakt til kompetente og konkurrencedygtige leverandører og til relevante rådgivere og samarbejdspartnere.

Vi formidler gerne opgaver fra potentielle kunder til vore medlemmer, ligesom vi formidler attraktive tilbud fra leverandører og samarbejdspartnere til medlemmerne enten via hjemmesiden eller i nyhedsbreve.

Vi søger at påvirke myndigheder til at forbedre vilkårene for opfindere, og vi søger at påvirke samarbejdspartnere til at udvikle deres tilbud, så de passer bedst muligt til opfinders behov.

Vi søger at synliggøre opfindere, deres bidrag til samfundet og erhvervets udfordringer i forhold til borgene i almindelighed.

Vores baggrund

I februar 2005 udsendte en stor initiativgruppe af opfindere en pressemeddelelse om, at opfinderne var trådt i karakter. En ny landsdækkende forening ville sætte fokus på opfindernes samarbejde med erhvervslivet, herunder etiske spilleregler og gensidige rettigheder. Erfaringer fra tvistigheder og anlagte retssager viste gang på gang, at opfindere og designere kun har begrænsede muligheder for, at ejendomsret til deres idéer respekteres.

Retssikkerhed og samarbejde på området skal nu forbedres OPFINDERFORENINGEN.DK vil påvirke lovgiverne og organisationerne til at sikre opfindernes rettigheder – noget som vil være af betydning under en globaliseret erhvervsudvikling. Opfindere og designere er et uvurderligt aktiv for virksomhederne og udgør et vigtigt led i den innovative fødekæde.

Siden etableringen i 2005 har Opfinderforeningen.DK udviklet sig til en stærk og respekteret organisation med lokalafdelinger flere steder i landet. Der er ikke længere tilknyttet et sekretariat. Til gengæld yder bestyrelsen, ledere af lokalafdelingerne og andre frivillige et stort arbejde, som tilsammen løfter opgaven.

I 2015 fusionerede de to foreninger, som i hele perioden, men på hver sin måde, har arbejdet for de samme mål, hvilket kun kan betyde en styrkelse af indsatsen for at forbedre opfindernes vilkår.

Opfinderforeningen.DK har et glimrende samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen, og vi har kontakt til rådgivere, patentbureauer og andre relevante organisationer.

Derfor vil OPFINDERFORENINGEN.DK stimulere samarbejde mellem de to parter og bidrage til at få udarbejdet et fælles sæt etiske spilleregler på området.

Vores Bestyrelse

Marianne Hansen
Formand

  2178 7907
  marianne@opfinderforeningen.dk

Lasse Grandjean
Næstformand

 
  lassegrandjean@opfinderforeningen.dk

Sven Aage Rose
Kasserer

  4061 6263
  sven@opfinderforeningen.dk

Finn Pedersen
Bestyrelsesmedlem

  4077 8400
  finn@opfinderforeningen.dk