|
|
|
 |
Ikke medlem - vi gør for dig: vi forbedrer dine vilkår
Bedre vilkår
Opfinderforeningen udfører et vigtigt lobbyarbejde for at sikre den bedst mulige lovgivning omkring patenter og kopibeskyttelse (IPR = Intellectual Property Rights) både i Danmark og EU.
Opfinderforeningen arbejder tæt sammen med Patent og Varemærkestyrelsen om forenkle beskyttelse af dine opfindelser og at smidiggøre administrationen af dine patenter m.v.
Opfinderforeningen er i kontakt med Iværksætterrådgivningen rundt om i landet for at sikre, at de forstår de særlige udfordringer, der gælder for opfindere til forskel fra "almindelige" iværksættere.
Opfinderforeningen støtter alle bestræbelser på et skabe salgskanaler for opfindelser.
Igang som opfinder
Du står med en idé - hvordan kommer du igang? Er det vigtigste for dig, at der bliver lavet en tilfredsstillende løsning på dit behov, eller har du ambitioner om selv at tjene på løsningen?
-
Du kan vælge at kontakte en eksisterende producent på området og præsentere ham for dit behov og dine idéer til løsning. Hvis producenten vurderer, at der er tilstrækkeligt mange med samme behov, og at dit løsningsforslag kan gennemføres på en økonomisk tilfredsstillende måde, er det sandsynligt, at han tager idéen op. Du vil i løbet af relativ kort tid kunne købe løsningen i butikkerne. Du kan være heldig at få et par flasker vin for idéen.
-
Du kan kontakte en professionel opfinder og overlade idéen til ham eller indgå en samarbejdsaftale, hvor I deler arbejde, udgifter og mulige indtægter. Meld dig ind i Opfinderforeningen.DK for at få adgang til medlemslisten. Bestyrelsen kan også være behjælpelig med at etablere kontakten.
-
Du kan også vælge selv at bruge en masse tid og penge på at udvikle idéen og satse på få den solgt eller selv at sætte en produktion i gang. Nogen gange lykkes det. Mange gange gør det ikke. Du skal ikke regne med at blive belønnet, hvis du ikke vil gøre en indsats. Processen omfatter disse hovedpunkter:
-
Beskriv idéen.
-
Markedsvurdering.
-
Udvikling.
-
Salg.
-
Beskyttelse.
|
Til toppen |
- støt foreningens bestræbelser på at forbedre vilkårene for opfindere
- få adgang til detaljer om processen og kontakt til kolleger i branchen, der gerne støtter med råd og vejledning.
Bliv medlem - det koster kun 500 kr/år
|
Til toppen |
|
Hvis du lykkes med at tjene penge på dine opfindelser og dine udviklingskompetencer, er vort mål nået! Successen afhænger naturligvis først og fremmest af din egen indsats, dine evner og dine kompetencer. Opfinderforeningen.DK kan bidrage ved at:
- skabe netværk mellem opfindere indbyrdes, så vi kan trække på hinandens kompetencer og erfaringer
- arrangere kurser og møder, hvor du får mulighed for at udvide dine kompetencer
- påvirke myndighederne til at forbedre de lovgivne og administrative vilkår
- skabe forbindelser til salgskanaler og i nogen tilfælde kundeemner
- skaffe gode kontakter og måske særlige tilbud fra leverandørerne
- åbne dørene til en række samarbejdspartnere og gøre dem bekendt med opfinderes særlige behov og arbejdsmetoder
- skabe et positivt billede af opfindere i offentligheden
Vi arrangerer jævnligt møder, kurser og virksomhedsbesøg og deltager på relevante messer, hvor der er mulighed for både socialt samværd og at diskutere faglige emner. Se Aktiviteter
Som medlem har du adgang til den interne del af hjemmesiden, hvor vi har opsamlet en række erfaringer og viden omkring opfinders arbejdsproces og omkring det at drive opfindervirksomhed. Der er mulighed for at søge blandt de øvrige medlemmer, og at debattere med dem. Og der er adgang til mødereferater og nyhedsbreve m.v. Log dig ind og kig nærmere på indholdet
Som medlem har du også mulighed for at sætte dine opfindelser (licens) og din ekspertice til salg på vor hjemmeside. Du kan gratis blive optaget på listen over professionelle opfindere, som løser opgaver på bestilling alene eller i samarbejde med andre, og du kan sætte konkrete opfindelser til salg - dog kun hvis du vil sælge licensrettigheder; vi markedsfører ikke produkter, som du selv producerer eller forhandler.
|
Til toppen |
|
Du har helt sikkert nogen erfaringer eller en viden, som andre opfindere kunne få fornøjelse af. Du skal selvfølgelig ikke dele gratis ud af dine specielle faglige kompetencer eller af dine idéer til nye opfindelser, men du kan uden at skade din egen virksomhed dele din viden om arbejdsprocessen, om det at drive opfindervirksomhed generelt og om potentielle leverandører og samarbejdspartnere. Når vi alle gør det, opnår vi alle fordele.
Du kan tilbyde dine erfaringer i form af et skriftligt indlæg på hjemmesiden, et mundtligt indlæg ved et møde, et tilbud om et kursus for medlemmerne, ved at stå til rådighed som ekspert på et bestemt område, ved at optræde som foreningens lokale kontaktperson, ved at stille op til valg til bestyrelsen eller på mange andre opfindsomme måder. Er der brug for hjælp til at formulere noget på skrift, kontakter du os bare på telefon - så finder vi en løsning.
Ingen kan alt, men alle kan noget. Sammen klarer vi det meste!
|
Til toppen |
|
Kontakt - navne, telefonnumre, mailadresser og præsentationer af bestyrelse m.fl. Aktiviteter - planlagte og afholdte aktiviteter i Opfinderforeningen.DK Bliv medlem - det koster kun 500 kr/år Vi mener - Opfinderforeningen.DK's holdning til forskellige emner Baggrund - derfor blev foreningen til Vedtægter - sådan er spillereglerne her
|
Til toppen | |
Besøg vores Facebook side her |