ANNONCER

Fælles EU patentdomstol

30.11.2011
25 af de 27 EU lande er endelig ved at nå til enighed om, at der skal kunne udstedes fælles patenter, og at de skal kunne håndteres ved en fælles EU patentdomstol. Det sidste er en nødvendig forudsætning for det første. EL går imod, og DF forlanger folkeafstemning om forslaget. Der er tale om en mellemstatslig aftale, som indebærer afgivelse af suverænitet, så der skal være 5/6 flertal i Folketinget for at undgå en folkeafstemning.

Baggrund

Der har i mange år været mulighed for at søge patent i de enkelte lande for at en opfinder i en periode på op til 20 år kan opnå eneret til at producere og markedsføre produkter baseret på den patenterede opfindelse. Opfinder betaler for retten, men skal i selv sørge for at håndhæve den ved at holde øje med konkurrenterne og i tilfælde af krænkelser at indsamle beviser og slæbe krænkeren for retten i en civil retssag.

Der skal som antydet søges om patent i hvert enkelt land, og krænkelser skal retsforfølges i hvert enkelt land. For EU med 27 lande og næsten ligeså mange sprog indebærer det ganske betydelige omkostninger. Det koster mere end 10 gange så meget at søge patenter i EU, som det gør at søge i USA. I betragtning af, at befolkningen og dermed markedet i EU kun er lidt større end befolkningen i USA, er det urimeligt dyrt at opretholde denne retstilstand i EU.

Der er i de senere år gjort lidt for at afbøde problemet. Det er nu muligt at indsende en patentansøgning til en fælles europæisk myndighed, som laver den indledende sagsbehandling og udsteder en erklæring om ansøgningens patentbarhed. Med den i hånden, kan opfinder nøjes med at oversætte patentkravene (en lille del af ansøgningen) til de enkelte sprog og søge enslydende patenter i de lande indenfor EU, som han måtte ønske at beskytte sig i. Der er netop ikke tale om et fælles patent, men et bundt af enslydende patenter udstedt i hver sit land. Hvert af patenterne skal retsforfølges i det pågældende land ved de lokale domstole og på det lokale sprog, når de bliver krænket af en konkurrent.

Fælles europæisk patent

Man har i mere end 10 år forhandlet om en ordning med er fælles europæisk enhedspatent, som skulle have ensartet beskyttelse og ensartet retsvirkning i alle EU landende. 25 af de 27 EU lande er nu nået til enighed, Italien og Spanien står udenfor. Dermed bliver det ikke en EU aftale, men en mellemstatslig aftale mellem de 25 lande. Aftalen indebærer 3 elementer:

1) Aftale om europæisk patent med ensartet retsvirkning

Aftalen indebærer, at et patent, som er godkendt ved ovennævnte fælles sagsbehandling, indenfor 1 måned kan søges registreret som et enhedspatent. Registreringen medfører, at patentet får gyldighed i hele området og at der ikke skal indgives ansøgninger i hvert enkelt land. Det indebærer også, at eventuelle licensaftaler gælder for hele området.
Det er frivilligt om opfinder vælger at søge enhedspatent eller foretrækker en af de gamle ordninger (enkeltstående nationale patenter, eller alm. EU patent som et bundt af enslydende nationale patenter).
Opfinder kan registrere patentet med et tilbud om, at andre virksomheder kan udnytte opfindelsen mod at betale en licens.

2) Aftale om en oversættelsesordning

Aftalen indebærer, at et EU patent kan ansøges på engelsk, tysk eller fransk. Sagsbehandlingen vil foregå på ansøgningssproget. Patentkravene oversættes officielt til de to andre sprog. Hele ansøgningen oversættes uofficielt ved hjælp af computerprogrammer til alle de øvrige sprog. Denne oversættelse gælder kun som information - den har ingen juridisk gyldighed. Opfinder kan godt skrive den oprindelige ansøgning på sit eget sprog, men skal sørge for at få den oversat til et af de tre officielle sprog.

3) Aftale om fælles europæisk patentdomstol

Aftalen indebærer, at der oprettes en fælles retsordning til at pådømme alle forhold vedr. både alm. EU patenter (bundtet af endslydende nationale patenter) og vedr. europæiske patenter med ensartet retsvirkning. Ordningen omfatter en første instans med afdelinger i hvert land, en appelinstans placeret centralt, et registrat (administrationsenhed), og et center for voldgift og retsmægling. I første instans vil der typisk være 3 dommere af forskellig nationalitet, 1 af dem kan være en teknisk dommer - de øvrige er juridiske dommere. Ved appelinstansen vil der typisk være 5 dommere, hvoraf 2 kan være tekniske. Sagen behandles på ansøgningssproget (engelsk, tysk eller fransk). Sagen kan anlægges i det land, hvor krænkelsen af patentet finder sted, eller i det land hvor krænkeren er hjemhørende - men altså ikke der hvor opfinder er hjemhørende, medmindre krænkelsen finder sted i samme land. Denne begræsning gælder også nu, hvor krænkelsen skal retsforfølges på det lokale sprog i hvert enkelt af lande, hvor den finder sted.

Det hænger sammen

De 3 aftaler kan ikke fungere hver for sig, alle 3 elementer skal med, for at ordningen kan træde i kraft.
Vi har forstået at de første 2 aftaler er godkendt tidligere på året, men at den 3. aftale skal behandles på et EU møde sidst i december 2011. Derfor skal Folketingets Europaudvalg drøfte sagen på sit møde 5-6. december. Det fremgår af pressen, at alle partier undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti går ind for aftalen, og at DF er så meget på tværs, at man vil forlange folkeafstemning om sagen.

Vi mener

Opfinderforeningen.DK mener, at innovation er vor eneste mulighed for at klare os i den globale konkurrence. Innovation kommer fra opfindelser, produktudvikling, design, forskning og ved at bruge viden fra andre lande, andre brancher eller fra de dygtigste i ens egen branche. Konsulenter kan formidle viden fra andre. Det er billigt, men bringer os sjældent foran. De øvrige kilder til innovation koster penge - mange penge. En stor del af forskningen og en mindre del af produktudvikling bliver betalt af det offentlige, men resten foregår for private midler. I nogle brancher går udviklingen så hurtigt, og produkterne er så komplicerede, at det vil tage konkurrenterne lang tid at efterligne nye produkter. I mellemtiden har den innovative producent allerede udviklet næste version og kan dermed bevare sin konkurrencemæssige fordel. Men på alle øvrige områder er beskyttelse gennem patenter, brugsmodeller, designbeskyttelse eller varemærker (IPR) afgørende for, om det kan betale sig at gennemføre innovation. Og prisen for beskyttelsen er en afgørende faktor. På dette punkt er vi ikke konkurrencedygtige i Europa, fordi vi har insisteret på at opretholde hver sine regler i hvert enkelt land. Den luksus kan vi ikke længere tillade os!

Det er glædeligt, at 25 af de 27 lande i EU endelig er nået frem til et aftaleudkast, som kan løse problemet og sikre os en billig og effektiv beskyttelse af patentrettigheder i EU. Lad os få den aftale vedtaget nu!

Uanset at man kan respektere ELs og DFs princippielle holdninger omkring det at afgive suverænitet, så er der i dette tilfælde intet at tabe, men meget at vinde ved at gå med på aftalen. Det vil være direkte skadeligt for Danmarks interesse at stå udenfor. Det tror vi, at et meget stort flertal af befolkningen kan indse, når de får sagen forklaret ordentligt. Derfor vil en folkeafstemning blot forsinke gennemførelsen og føre til spild af yderligere ressourcer. Så kære politikere i DF og EL: sov lige på det og kom så til fornuft. Godkend den her aftale, så vi kan komme videre!

Kommenter denne artikel:

Kommenteret af: Karl Lausten den 06.12.2011

Pia Adelsteen, DF skriver i et svar på en åben mail til Fritz Amstrup bl.a. at der er risiko for at store virksomheder tryner mindre opfindere ved at anlægge sager i dyre lande som f.eks. England.

Det er normalt den krænkede part opfinder/patenthaver, som anlægger sagen og dermed afgør hvor og tildels hvornår det skal foregå. Dog er man bundet til at vælge mellem det land, hvor krænkelsen er foregået eller det land, hvor krænker er hjemhørende. Det første svarer fuldstændig til de nuværende regler, hvor man jo skal forsvare sit patent i hver enkelt land, hvor det bliver krænket. Den anden mulighed er vist ny. Da opfinder/patenthaver typisk er den lille virksomhed i forhold til krænkeren, er det kun en ekstra fordel, at sagsøger får mulighed for at vælge det billigste land at føre sagen i. Og med den fælles patentdomstol bliver det kun nødvendigt at føre sag et sted i stedet for som nu at skulle føre sag i hvert land, hvor der bliver krænket.

Eneste situationer, jeg kan forestille mig, hvor det vil være muligt for en stor virksomhed at tryne en lille opfinder ved at vælge et dyrt sted for retssagen, er følgende:
Opfinder tager patent på noget, der ligger tæt op ad et eksisterende patent, som tilhører en stor virksomhed. Den store virksomhed kan anlægge sag for at få opfinders patent omstødt, eller den kan anklage opfinder/opfinders licenstager for at krænke det eksisterende patent selv om det måske reelt ikke er tilfældet. Jeg er ikke bekendt med sådanne sager, men de findes sikkert i et eller andet omfang?

I øvrigt må man vel antage, at der bliver ensartede priser for at anlægge sager ved forskellige afdelinger af en fælles EU domstol, og at godkendte advokater kan arbejde på tværs af landegrænser så f.eks. en polsk advokat vil kunne optræde i den engelske afdeling af patentdomstolen. Det skaber priskonkurrence mellem advokaterne og sikrer, at der næppe bliver de store forskelle på omkostningerne ved at føre sagen forskellige steder.

Du skal være medlem og logge ind for at give en anmeldelse af denne artikel