Arbejdsløs og opfinder

21.02.2010
”Flere danskere vil score kassen på deres gode ideer. I stedet for at sætte sig i et hjørne og græde over fyreseddelen forsøger mange danskere i stedet at spinde guld på deres ideer.” Det skriver Newspaq 19.02.2010 i en artikel, der er offentliggjort i flere medier.
Det er korrekt, at en del arbejdsløse bruger noget af den disponible tid til at udvikle idéer, de har haft liggende i skuffen. Om de kommer til at spinde guld er nok mere tvivlsomt. Under alle omstændigheder er det en balancegang at være arbejdsløs og opfinder på samme tid. Der en række regler og forretningsmæssige hensyn, man skal være opmærksom på.

Dagpenge og selvstændig virksomhed

Hvis man var momsregistreret og drev opfindervirksomhed som bierhverv før, man blev arbejdsløs, er det muligt at fortsætte med dette bierhverv i op til 78 uger samtidig med, at man modtager dagpenge. Blot skal man samvittighedsfuldt gøre rede for, hvor mange timer der bliver brugt på bierhvervet dag for dag, og disse timer bliver så trukket fra i dagpengeudbetalingerne. Og bierhvervet skal kunne udføres udenfor normal arbejdstid. Hvis man ikke var registreret med bierhverv før man blev arbejdsløs, vil man normalt miste dagpengeretten, hvis man starter selvstændig virksomhed. Opfindervirksomhed giver normalt ingen indtægter det første lange stykke tid – op til flere år. Derimod kræver det en del penge at udvikle, beskytte og markedsføre opfindelser. Det er ikke ualmindeligt, at der bliver brugt op mod en halv million kr plus et par tusinde arbejdstimer før, der kan være udsigt til indtægter. Og selv da er chancen for, at det lykkes at sælge opfindelsen med fortjeneste måske kun et sted mellem 10 og 25%. Man kan godt drive sine opfinderaktiviteter som en hobby i starten. Men så er der med sikkerhed ingen fradrag for udgifterne. Dog kan man opsummere udgifterne og afskrive på dem, hvis man på et senere tidspunkt etablerer virksomhed og indskyder de ting, man har anskaffet og udviklet før, virksomheden officielt er startet.

Moms, skat og selvstændig opfindervirksomhed

Det er ikke svært at blive momsregistreret som opfinder. Man skal blot føre regnskab og kunne gøre rede for, at indkøbene er til brug i virksomheden. Så længe der ikke købes ting, som også helt eller delvis kan bruges i privaten, og det kan sandsynliggøres, at indkøbene tjener et formål i opfindervirksomheden, er der ingen problemer, selvom virksomheden giver underskud i op til flere år. Derimod kan det være endog særdeles vanskeligt at blive accepteret som selvstændig opfinder i skattemæssig forstand de første år. Skattevæsenet tager nemlig udgangspunkt i, at selvstændig virksomhed først er etableret, når der kommer indtægter i virksomheden. Opfindervirksomhed er karakteriseret ved, at der kan gå op til flere år med udvikling af en opfindelse og markedsføring af licens på samme, og at det langt fra er alle opfindelser, der faktisk kan sælges. Derfor kan der gå flere år uden indtægter overhovedet i virksomheden. Hvis opfinder i den periode har andre indtægter, er det naturligt at trække underskuddet i opfindervirksomheden fra i skatteopgørelsen. Det er imidlertid ikke muligt, hvis virksomheden ikke bliver accepteret som selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand.

Beskyttelse af opfindelsen
Opfindelser kan beskyttes med ansøgning om patent eller brugsmodel. Begge dele kræver, at opfindelsen har nyhedsværdi – altså at den ikke er kendt i offentligheden på ansøgningstidspunktet. Opfinder er derfor nødt til at være særdeles varsom med at fortælle om sine aktiviteter frem til det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives. Typisk vil man udskyde ansøgningstidspunktet så længe som muligt, fordi en række frister tæller fra ansøgningsdatoen. Frister som, når de udløber, enten medfører yderligere udgifter eller tab af rettigheder. Hvis man ikke er sikker på, at opfindelsen kan sælges med rigelig dækning for udgifterne, er der ingen grund til at pådrage sig udgifterne. Derfor ligger beskyttelsen langt hen ad vejen i at hemmeligholde opfindelsen.

Markedsføring
Når et nyt produkt skal på markedet, gælder det om at udnytte al den opmærksomhed, nyheden kan skabe. Frigivelse af nyheden skal ske på et tidspunkt, hvor man er klar til at levere det ny produkt. Det er man typisk først, når opfinder har solgt licens på opfindelsen til en virksomhed og den har haft tid til at produktionsmodne, tilpasse design, lave emballage og få aftaler på plads med detailforretninger. Derfor kan opfinder have en interesse i eller forpligtelse til at holde sin opfindelse hemmelig også i lang tid efter, at der er søgt patent og lavet licensaftale.

Opfindere driver lyssky virksomhed på lovlig vis.

Som det fremgår af ovenstående, balancerer opfindere på en knivsæg, hvor et lille fejltrin eller en forkert udtalelses på det forkerte sted kan få store konsekvenser. Derfor har mange opfindere det bedst med ikke at stå frem i offentligheden. De fleste vil først stå frem, når det lykkes at få en opfindelse ud i butikkerne med en vis succes. På det tidspunkt er man måske blevet så bidt af hele processen, at man gerne vil modtage nye udfordringer og så at sige lave opfindelser på bestilling. Det forudsætter jo, at man er kendt hos dem, der kan tænkes at placere udviklingsopgaver hos opfinderen. Populært sagt er opfindervirksomhed lig med lyssky virksomhed. Men det er absolut ikke ulovlig virksomhed. Tværtimod er opfindere afhængige af at deres kunder og samfundet som helhed respekterer opfinders rettigheder og licensaftalerne. Den respekt gør man sig kun fortjent til ved selv at følge regler og aftaler 100%.