Så faldt dommen - Hedegaard mod Hardi

23.01.2012
Østre Landsret har afsagt dom i sagen om Hardis krænkelser af Albert Hedegaards patent på luftudstyr til marksprøjter. Dommen blev en pure frifindelse af Hardi, Hedegaard skal betale sagens omkostninger.

Dommen

18.01.2012 blev dommens dag efter en 13 år lang retssag i Østre Landsret, en retssag der fulgte efter 15 års kamp for overhovedet at få udstedt et patent.
Østre Landsret fastslog allerede i 2001, at patentet var gyldigt. Men på trods af, at en lægmand uden tvivl ville påstå, at Hardi har krænket patentet ved at udnytte det essentielle i opfindelsen, fandt retten frem til, at Hardi ikke har krænket patentet, hvorfor Hardi blev pure frifundet og Hedegaard dømt til at betale sagens omkostninger.

Hvordan kunne det gå så galt?

Forklaringen skal primært findes i den 15 år lange proces med at formulere et patent, som kunne godkendes. Undervejs i processen blev der gjort mange indvendinger, og Hedegaard måtte sammen med sine rådgivere formulere den indledende del af patentkravet mere og mere snævert for at afgrænse kravet i forhold til kendt viden på ansøgningstidspunktet. Uheldigvis fik man også skrevet unødvendige ting ind i den del af kravet, ting som på ansøgningstidspunktet virkede hensigtsmæssige og som måske havde en vis værdi i markedsførings­øjemed, men som senere blev overhalet af den tekniske udvikling. Resultatet blev, at patentet ifølge dommen kun dækkede opfindelsen, når den bliver brugt i en ganske bestemt og meget snævert indkredset kombination af teknik, som reelt er ganske uden betydning for virkningen af opfindelsen.

Opfindelsen gik på, at man ved at blæse luft ned bag sprøjtetågen på en marksprøjte kan skabe et vakuum, som SUGER sprøjtetågen ned til afgrøden og ned imellem afgrødens blade, så en stor del af plantebeskyttelsesmidlet afsættes på undersiden af bladene, hvor der er mange spalteåbninger og kun lidt voks. Desuden bliver beskyttelsesmidlet fordelt på alle bladene i stedet for kun at lægge sig på de øverste blade. Derfor virker beskyttelsesmidlerne meget bedre, og dosis kan nedsættes til 10 – 20% af den normale dosis. Virkningen opstår kun, når luften blæses ned bag luftdyserne i en spids vinkel, så luftstrømmen netop skaber dette vakuum. Det er en fordel at kunne regulere vinklen, så man kan tage højde for vindretningen på marken, og det er en fordel at kunne regulere lufthastigheden, så man kan tage højde for om sprøjtningen foregår på nysået sandjord eller på en kraftigt bevokset mark midt på sommeren. Men det er fuldstændig ligegyldigt for virkningen, om luften fordeles fra blæseren til luftdyserne via en eller flere slanger, om slangerne er runde eller skæve, om de er af stof eller gummi, om diameteren er den samme fra ende til anden, eller den bliver indsnævret på vej ud mod enden. Det er også fuldstændig ligegyldigt for virkningen om blæserens hydraulikmotor bliver drevet af traktorens hydraulikudtag eller af en oliepumpe monteret bag sprøjtens vandpumpe på samme aksel og drevet af traktorens kraftudtag. Og det er fuldstændig ligegyldigt for virkningen om luftudstyret eftermonteres på en eksisterende marksprøjte eller bygges på en ny marksprøjte fra start – i denne sammenhæng dog forudsat at den ny mark­sprøjte også kan bruges som konventionel marksprøjte alene ved at slukke for luftblæseren, hvilket helt klart er tilfældet for Hardis luftsprøjter. 

Ikke desto mindre blev det afgørende for sagen, at netop disse ligegyldige forhold var skrevet ind i første del af patentkravet – den del, der beskriver den kendte teknik. Hardi kunne omgå patentbeskyttelsen og udnytte det essentielle i opfindelsen ved ændre detaljer i den kendte teknik, og ved at bygge opfindelsen direkte på sine nye sprøjter. Retten lægger vægt på, at der i patentkravet står ”opbygget på basis af en konventionel hydraulisk sprøjte”. Det betyder vel for lægmand, at man tager udgangspunkt i en konventionel sprøjte, som de så ud på ansøgningstidspunktet. Retten vælger imidlertid at tolke det snævert således, at patentet kun gælder udformninger, der skal kunne eftermonteres på en konventionel sprøjte – blot fordi den daværende patentagent på et tidspunkt i et brev har fremhævet som en fordel, at opfindelsen kan eftermonteres. Dermed slipper Hardi udenom ved at fabriksmontere opfindelsen på en sprøjte, der i øvrigt fungerer nøjagtig som en konventionel sprøjte, når blot man undlader at starte blæseren på luftudstyret.

Det har heller ikke hjulpet på sagen, at Hardi dygtigt forvirrede dommerne ved at fremdrage et tidligere patent, hvor man forsøgte at opnå samme virkning ved at BLÆSE plantebeskyttelsesmidlet ned i afgrøden. Her blev dysen med beskyttelsesmidlet placeret nærmest vinkelret på luftdyserne, så sprøjtetågen blev hvirvlet ind i luftstrømmen, forstøvet yderligere og sammen med luften blæst ned mod afgrøden. Praksis viste, at løsningen ikke gav nær så gode resultater som Hedegaards udformning, hvor sprøjtetågen SUGES ned i afgrøden, og patentet blev hurtigt opgivet. Men Hardi fik det til at lyde som om, deres luftsprøjter var en videreudvikling heraf. Det er måske også tilfældet, men forskellen har opfindelseshøjde i kraft af den uventede virkning, og det var Hedegaard, der fandt på det, og præsenterede idéen for Hardi efter, at Hedegaard havde søgt sit patent. Retten har direkte misforstået dette punkt og skriver i begrundelsen for dommen, at både det tidligere patent og Hardi sprøjter væsken ind i luftstrømmen i en spids vinkel og at luft og væske mødes over afgrøden. Retten har altså ikke forstået den tekniske forskel og slet ikke forskellens betydning for midlernes virkning på planterne, eller forskellens betydning for mængden af væske, der skal til for at opnå en jævn fordeling. Netop dette er overraskende, fordi samme ret i samme sag i 2001 har stadfæstet patentets gyldighed efter en gennemgang af netop dette forhold. Retten må  dengang have været enig i forskellen på de 2 konstruktioner. 

Juristerne har tydeligvis (og naturligvis) aldrig været på sprøjtekursus. Desværre lykkedes det ikke at bibringe dem en basal forståelse af de vigtigste forhold omkring plantebeskyttelse ved sprøjtning og den meget store betydning Hedegaards udformning af luftudstyret kan have for både landbrugets økonomi og vort fælles miljø. Derfor lykkedes det heller ikke retten at skelne på de afgørende punkter.

Hardi valgte ikke at betale licens for opfindelsen og udnytte den på lovlig vis, men satsede i stedet på at tilstrækkeligt med penge og dygtige jurister kunne løse problemet. Efter 27 års kamp har de nu rettens ord for, at det juridisk set var i orden. De får aldrig mit ord for, at det også moralsk set var i orden! Der bør ikke herske tvivl om, at både Hardi og Hedegaard havde tjent flere penge og vundet større hæder ved at indgå en licensaftale og bruge kræfterne på at videreudvikle og markedsføre teknikken. Hvis det var sket, kunne landmændene i mange år have sparet store beløb til plantebeskyttelse, og miljøet kunne være sparet for unødvendige kemikalier.

Hedegaard valgte at tage kampen op og holde på sin ret. Det kunne ikke passe, at nogen skulle udnytte hans møjsommeligt udviklede opfindelse uden at betale licens for det. Der blev brugt meget tid, mange kræfter og mange penge i den kamp. Nu er kampen så tabt, årene er gået, pengene er brugt, og Hedegaard står tilbage med en kæmpe gæld. Men æren har han i behold. Det kan være, han har dummet sig forretningsmæssigt undervejs. Det kan godt være, han skulle have erkendt på et tidligere tidspunkt, at slaget var tabt. Men nu har vi alle fået demonstreret hvor svagt patentsystemet egentlig er indrettet, når det virkelig gælder. Vi har set hvordan jurister kan fortabe sig i hvert enkelt ord og vendings betydning og fuldstændigt overse det væsentlige i en sag. Vi har set hvordan for mange ord skrevet i den bedste mening blev til en klods om benet og førte til kæmpens fald.

Der er som altid 2 uger til at anke afgørelsen. Vi får se om Hedegaard og hans rådgivere vurderer, at Højesteret kan overtales til at dømme anderledes på de afgørende punkter.

Vi skal understrege, at Opfinderforeningen.DK ikke bebrejder Hedegaards nuværende eller tidligere patentagenter for sagens udfald. Alle har naturligvis ageret professionelt indenfor de rammer, der gjaldt på det aktuelle tidspunkt. Vi skal også oplyse, at den nuværende agent ikke har haft indflydelse på de formuleringer, der er fremhævet i ovenstående.

Efterskrift

For opfindere må moralen blive: hvis dit patent ikke kan forsvares i retten, så lad være med at bruge penge på det! Brug i stedet kræfterne på at få videreudviklet din teknik, så du hele tiden er et skridt foran dem, der vil leve af at kopiere.
Det forudsætter, at opfinder selv kan og vil markedsføre sine opfindelser. Mange af os foretrækker at overlade disse opgaver til andre. Forretningsmodellen med at sælge licenser har været løsningen for os. Den holder åbenbart ikke i retten. Så vil du være opfinder uden, at du besidder evnerne som iværksætter og forretningsmand, så søg en stilling som udvikler i et firma, der arbejder med den relevante teknik. Stol ikke på, at patentsystemet kan sikre dig indtægter fra dine opfindelser! Tager du chancen alligevel, så tegn en patentforsikring, så regningen er dækket, når kampen skal kæmpes!