Patentsag, Albert Hedegaard mod Hardi

05.11.2011
14.11.2011 starter det endelige opgør om Hardis krænkelser af Albert Hedegaards patent på en marksprøjte med luftdyser ved Østre Landsret. Patentansøgningen blev indleveret 16.05.1984, så patentet er forlængst udløbet. Men selv om det blev krænket fra første færd, er det først nu sagen nærmer sig en afslutning med dom for, hvor meget det egentlig skal koste at krænke et patent.

Kort om forløbet

Som nævnt blev patentansøgningen indgivet 15.06.1984

I januar 1986 kontakter Albert Hedegaard Hardis daværende direktør for at høre om de var interesseret i en licens. De svarede: "lad os vende tilbage, når du har det endelige patent ", men i 1988 fremviste Hardi en sprøjte baseret på samme teknik på en udstilling. Albert Hedegaard skrev kort efter til Hardi og gjorde opmærksom på, at deres sprøjte krænkede hans patent. Hardi gjorde derefter i flere omgange indsigelser mod patentet, så det blev først udstedt den 27.02.1996 - men altså med prioritet fra maj 1984 og derfor også udløb i maj 2004. Hardi ankede igen, men afgørelsen blev stadfæstet af Patentankenævnet i november 1998.

16.07.1999 anlagde Albert Hedegaard den retssag, som nu forhåbentlig nærmer sig en afgørelse. Hardi nedlagde modpåstand om patentets ugyldighed. 22.08.2001 afsagde Østre Landsret deldom i sagen, hvorefter patentet blev opretholdt. Hardi fortsatte alligevel med fremstilling, markedsføring og salg af deres Twin sprøjter. 

Retssagen handler i denne omgang derfor om 2 spørgsmål:

1. Udgjorde Hardis salg af Twin sprøjterne en krænkelse af Albert Hedegaards patent?
2. Hvis ja, hvor meget skal Hardi betale i erstatning for krænkelsen gennem de 16 år fra Hardi fremviste den første Twin sprøjte i 1988 til patentets udløb i 2004?

De fleste sager af denne type afgøres med et forlig mellem parterne, hvor resultatet normalt holdes hemmeligt. Derfor har sagen stor interesse for alle opfindere og sikkert også for alle patentkrænkere.

Sagen behandles ved Østre Landsrets 10. afdeling med start 14.11.2011 kl. 09:30, sagsnr B-2106-99. Retten har afsat 3 dage til sagen. Der er offentlig adgang til sagen. Vi opfordrer de medlemmer, der har mulighed for det, til at møde op og vise opbakning til Albert. Sagens afgørelse får betydning for os alle fremover.
Østre Landsret holder til i Bredgade 59, 1260 København K.

Opfinderforeningen.DK mener,

at det er helt urimeligt, at en konkurrent først kan forhale udstedelsen af et patent i mere end 10 år, og derefter anfægte samme patent i yderligere nogle år, så en sag om krænkelse først kan indgives mere end 10 år efter at krænkelsen startede.
Det er også helt urimeligt at man kan forhale en retssags forløb så længe, at den først kommer til afgørelse mere end 12 år efter anlæggelse. 
Opfinder har i denne sag sammenlagt måttet kæmpe mod konkurrentens indsigelser mod og krænkelser af patentet i mere end 23 år. Det har kostet dyrt i retssager, advokatomkostninger og mistet omsætning i egen virksomhed. Der er ikke mange mennesker, som kan holde til at skulle kæmpe for sine rettigheder mere end 27 år efter, at den oprindelige patentansøgning blev indgivet.
Hvis retten når frem til, at der faktisk er sket en krænkelse, håber vi, at erstatningen bliver fastsat således, at det faktisk kan betale sig at søge patent og forsvare det i retten, når det krænkes.

Sagen har gennem årene været omtalt i flere medier:

Marksprøjte syltet i patentsystemet Ingeniøren, 15.11.1996

Grotesk patentstrid maser lille firma Ingeniøren 07.08.1998

Fanget i årelang strid om patent Erhvervsbladet 18.01.2002

Landsforening vil patenttyve til livs Ingeniøren 04.10.2002 

Du kan se selve patentet her 

Sagsforløbet hos Patent- og Varemærkestyrelsen kan du se her
(kig under fanebladet Korrespondance)

Retssagens forløb

En retssag af denne type er struktureret således:

1. Forelæggelse - advokaterne  forklarer retten, hvad sagen drejer sig om, hvilke påstande retten skal tage stilling til, hvordan striden er opstået, og hvor man er enige hhv. uenige om forløbet, så retten kan fokusere på de ting, man er uenige om.
   
2. Bevisførelse - vidner afhøres, syns- og skønsmænd afhøres o.s.v.
3. Procedure - advokaterne for begge parter argumenterer for deres påstande
4. Dom - retten afgør sagen og forklarer hvorfor, den er nået frem til netop den afgørelse.

Forelæggelsen

Hele mandagen blev brugt til forelæggelsen. Det er ganske usædvanligt, at det tager så lang tid. Men i denne sag har parterne været i konflikt i næsten 27 år, hvor Hardi først har søgt at forhindre udstedelsen af Albert Hedegaards patent, siden har forsøgt at få det erklæret ugyldigt, og gennem hele forløbet har fremstillet og markedsført produkter, som ifølge Albert Hedegaards påstand er en krænkelse af patentet.
Efter patentloven skal der ved afgørelsen primært tages udgangspunkt i patentkravene, og til forståelse af dem skal man se i patentets afsnit med beskrivelse af opfindelsen. I retten var man desuden enige om at forløbet op til udstedelse af patentet kan bruges til at indkredse og forstå omfanget af den beskyttelse, patentet yder. Derfor blev hele forløbet gennem de 27 år, der er gået siden den oprindelige patentansøgning blev indleveret, nøje gennemgået under forelæggelsen. Hovedtrækkene er gengivet ovenfor. Desuden blev udviklingen i Hardis sprøjter gennem perioden gennemgået med fokus på de ligheder og forskelligheder, der er på sprøjterne i forhold til patentkravene og med fokus på en generel ændring af konstruktionen i 1994, som muligvis kan føre til, at retten skelner mellem krænkelser før og efter dette tidspunkt.
Endelig blev der fremført forskellige modeller for beregning af erstatningskravet, og der var en diskussion om retningslinier for beregning af rente på erstatningskravet.

Ikke uventet påstår Albert Hedegaard, at Hardi har krænket hans patent, og Hardi påstår, at det ikke er tilfældet. Albert Hedegaard forlanger en erstatning på 29 millioner kr med tillæg af renter, og Hardi påstår, at hvis der overhovedet er tale om en krænkelse, skal erstatningen højst være på 500.000 kr. Dermed var banen kridtet op til en boksekamp af format.

Sagen fortsætter tirsdag med afhøring af vidner og onsdag med høring af syns- og skønsmand. Fredag mødes parterne igen for at fremføre deres "procedure" - deres argumenter for, at hver deres påstande er den rigtige. Først derefter sætter de 3 landsretsdommere sig sammen for at afgøre sagen. Der vil sandsynligvis gå nogle uger inden, de offentliggør afgørelsen af, om patentet er krænket, og i givet fald hvad det så skal koste i erstatning.

Vidneafhøringer

Tirsdag blev hhv. Albert Hedegaard og Hardis udviklingschef afhørt som vidner i retten.
Albert gjorde indtryk med sin faglige indsigt, der bar præg af, at han personligt både har udviklet og brugt Kyndestoft sprøjterne, og at han personligt er i løbende direkte kontakt med ejere og brugere af sprøjterne og dermed kender til hver eneste detalje og kender hvert et trin i udviklingen fra de konventionelle sprøjter uden luftudstyr, som var udbredt i landbruget i starten af 1980'erne, til de meget avancerede sprøjter med bl.a. luftudstyr, som markedsføres nu.
Hardi forsøgte at sammenligne deres sprøjter med en teknik, der er omtalt i et australsk patent, som udgik i 1985, hvorfor de mente at være berettiget til frit at udnytte teknikken. Albert Hedegaard kunne redegøre for forskellen på virkemåden i det australske patent og virkemåden i hans eget patent og fastholdt, at Hardi efter hans opfattelse udnytter og dermed krænker hans opfindelse.
Det blev meget klart for tilhørerne, hvor vigtigt det er at få udformet patentkravene så specifikt og så dækkende som overhovedet muligt. Ordlyden er helt afgørende i en sag som denne, hvor formuleringen kan afgøre, om der er tale om krænkelse eller ej og dermed, om der skal betales erstatning. Albert har gennem hele forløbet brugt professionelle patentagenter. 

Onsdag blev Hardis økonomichef afhørt for at få afklaret grundlaget for beregning af erstatningen. Som vi opfattede svarende, var det påfaldende, hvor lidt økonomichefen var i stand til at gøre rede for omkring Hardis salgspriser, avance og omsætning! Der blev flere gange henvist til udviklingschefen, som vel af naturlige grunde ikke kendte meget til de økonomiske forhold omkring priser og avancer på de enkelte modeller.
Derefter blev syns- og skønsmanden hørt. Der var tale om en patentagent, som jo må antages at have god forstand på patenter, men ikke nødvendigvis på marksprøjter. Svarende var vage på mange punkter, men overordnet var indtrykket, at Hardi fortsat forsøger at stille spørgsmål ved selve patentets gyldighed på trods af, at retten allerede har bekræftet denne i 2001, og ved omfanget af patentets beskyttelse, således at Hardi efter egen opfattelse ikke har krænket Alberts patent men alene har udnyttet kendt teknik fra et australsk patent, som udløb i 1985. Man var også fremme med en påstand om at Alberts patent kun vedrører udstyr til eftermontering på eksisterende sprøjter og altså ikke nykonstruerede sprøjter med integreret luftsudstyr. Dette på trods af, at eftermonteringen blot er nævnt som en mulighed i patentets beskrivelse, men ikke er en grundlæggende del af patentet og ikke er nævnt i patentkravet overhovedet.

Retten holder pause fra denne sag torsdag, men mødes igen på fredag, hvor advokaterne hver for sig skal argumentere for de påstande, de har nedlagt på klienternes vegne (procedure)

Procedure

Fredagen gik med de to parters procedure - deres argumenter for hver deres påstande i sagen.
Sagsøgers (Albert Hedegaards) procedure indeholdt 5 afsnit.

1) Det blev slået fast, at patentets gyldighed ikke var til diskussion, idet Østre Landsret tidligere i samme sag har afsagt dom om gyldigheden. Hvis det skal anfægtes, skal dommen ankes til Højesteret. På den baggrund var advokaten forundret over, at syns- og skønsmanden tilsyneladende havde haft et andet udgangspunkt i sin besvarelse af de spørgsmål, han var blevet bedt om at svare på.
2) Patentets beskyttelsesomfang rækker længere end den konkrete ordlyd, idet retspraksis fastslår at "ækvivalens" også skal bruges til at afgrænse beskyttelsesomfanget. Ækvivalens indebærer, at også nærliggende løsninger i forhold til patentet er omfattet af patentet under 3 forudsætninger:
  a. krænkelsesgenstanden skal løse samme problem
  b. modifikationerne skal være nærliggende for en fagmand
  c. krænkelsesgenstanden må ikke være omfattet af kendt teknik på ansøgningstidpunktet.
3) Albert Hedegaard fastholder sin påstand om krænkelse på trods af, at Hardis løsninger ikke på alle punkter krænker den nøjagtige ordlyd i patentkravet.
  a. Når patentkravet angiver at løsningen er "opbygget på basis af en konventionel hydraulisk sprøjte" skal det forstås som "med udgangspunkt i" - ikke som "til eftermontering på", selv om eftermontering udmærket kan være en mulighed. "Konventionel hydraulisk sprøjte" skal forstås således, at sprøjten kan fungere som en almindelig hydraulisk sprøjte, når man slukker for luftudstyret.
   b. Det er ligegyldigt om oliemotoren i luftudstyrets blæser får sit olietryk fra traktorens hydraulikudtag eller fra en oliepumpe koblet til traktorens kraftudtag. Modifikationen er nærliggende og uden betydning for løsningens virkning.
   c. Det er nærliggende at erstatte "et system af fleksible rør og slanger" som vist i patentets tegninger med to større slanger eller luftposer på hver sin halvdel af sprøjtebommen, som både Hardi og Albert Hedegaard har gjort det helt tilbage fra kort efter, at patentansøgningen blev indleveret. Begge løsninger har udelukkende til formål at transportere luften fra blæseren til dysen - udformningen er uden betydning for virkningen.
Hardis løsning var ikke som påstået omfattet af kendt teknik fra den australske patentansøgning, idet både Albert Hedegaards patent og Hardis løsning adskiller sig fra den australske ansøgning derved, at sprøjtevæsken ikke sprøjtes ind i luftstrømmen fra tætsiddende dyser i en stump vinkel på mellem 90 og 60 grader, men derimod sprøjtes ned foran luftstrømmen fra dyser med dobbelt så stor afstand i en spids vinkel på mellem 15 og 20 grader, så sprøjtevæsken når at fordele sig jævnt i sprøjtebommens længde inden, den bliver suget ind i luftstrømmen og ført ned mellem planterne. Denne forskel er netop fremhævet i sagsbehandlingen som begrundelse for, at Albert Hedegaards patent kunne udstedes selv om den australske ansøgning var kendt på ansøgningstidspunktet.
   d. Det er nærliggende at erstatte "en spalte, der strække sig på langs af af luftdyserækken" med en række tætsiddende huller, som i praksis giver nøjagtig samme virkning.
Advokaten konkluderede derfor at samtlige træk i patentkravet er opfyldt i Hardis løsning og dermed at patentet er krænket.
4) Om erstatningskravet - eller rettere kravet om rimeligt vederlag for krænkelsen:
   a. Hardi har været i ond tro fra start, idet de kendte til Albert Hedegaards patentansøgning fra 1986 - to år før de selv begyndte at markedsføre løsningen.
   b. Udnyttelsen af opfindelsen har været afgørende for salget af Hardis marksprøjter, fordi de ellers ikke ville have adskilt sig væsentligt fra konkurrenterne.
   c. Derfor skal vederlaget beregnes som 5% af omsætningen på alle sprøjter, der er solgt med luftudstyr.
   d. Subsidiært skal vederlaget beregnes som 10% af den merværdi, som luftudstyret repræsenterer beregnet som prisforskellen mellem sprøjter med og uden luftudstyr.
5) Dette punkt drejede sig om beregning af renter på vederlaget og blev lidt for teknisk til gengivelse her.

Sagsøgtes (Hardis) procedure 

Advokaten indledte med at forsvare skønsmanden - "det fremgår ikke noget sted at skønsmanden skulle have haft en grundlæggende fejlagtig opfattelse af patentets gyldighed". Derimod var det helt berettiget, at der var tvivl om i hvilket omfang patentets beskyttelse rækker. Østre Landsret havde ikke taget stilling til rækkevidden i den dom, hvori retten fastslog gyldigheden. Efter advokatens opfattelse var det heller ikke på ansøgningstidpunktet helt så afgørende, om det nye i en opfindelse var beskrevet i patentkravets indledning eller efter ordene "kendetegnet ved". Endelig gjorde han gældende, at en fagmand ikke nødvendigvis skal kende til alle offentliggjorte patenter på området og derfor heller ikke nødvendigvis burde kende til den australske ansøgning fra 1982.
Advokaten fik rodet sig ud og nogle tekniske betragtninger om traktorers kraftudtag og hydraulikudtag, som enhver med en smule indsigt i emnet måtte krumme tæer over. Vi skal spare jer for detaljerne.
Advokaten foretog herefter to sammenligninger af Hardis løsning med Albert Hedegaards patent - først i en ordret tolkning og dernæst med brug af ækvivalens. Han gjorde gældende, at "fejl og forglemmelser i patentkravet må komme patenthaver til skade" - tredjemand skal uden større usikkerhed kunne gennemskue rækkevidden af beskyttelsen. Han gjorde ligeledes gældende, at "alle dele af patentkravet både fra indledningen og efter "kendetegnet ved" må genfindes i krænkelsesgenstanden".
Advokaten gennemgik derefter en række elementer fra patentkravet og fastslog, at der ikke var tale om en krænkelse ved en ordret tolkning af kravene. Herefter kom der en efter vor opfattelse mere tvivlsom konstatering af, at det samme skulle være tilfældet under anvendelse af ækvivalens. Bl.a. påstod han at Hardis luftpose/slange slet ikke er egnet til eftermontering på en konventionel sprøjte. Dette på trods af, at Albert Hedegaard netop har solgt mange hundrede sæt af tilsvarende udstyr til eftermontering - heraf er en del endda monteret netop på Hardis konventionelle sprøjter.
Mere interessanat var advokatens betragtninger om, hvor langt beskyttelsen under ækvivalens kan udstrækkes. Han gjorde gældende, at de begrænsninger, som patenthaver eller dennes patentagent havde anført i offentlig tilgængelig korrespondance med patentmyndigheden, også gælder i forhold til tredjemand. Han nævnte, at patentagenten i et brev havde skrevet til det daværende Patentdirektorat, at opfindelsen ikke omfatter en "opblæselig pose til montering under en bom" netop for at afgrænse Albert Hedegaards patent i forhold til den australske ansøgning. Hardis advokat lagde stor vægt på "opblæselig pose" og mente at det i sig selv fastslår, at Hardis luftpose var kendt og dermed fri teknik på tidspunktet. Hvis man medtager sidste del af sætningen "til montering under en bom" giver tolkningen ikke samme udfald, idet hverken Hardis eller Albert Hedegaards pose monteres under en særskilt bom som i den australske ansøgning, men derimod hæftes bag på den eksisterende sprøjtebom.
Advokaten gjorde gældende, at samtlige træk fra den australske ansøgning kunne genfindes i Hardis løsning, og at Hardi dermed baserede sig på kendt teknik. Han mente, at forskellene vedr. afstanden mellem og vinklingen af væskedyserne i forhold til luftstrømmen var komplet ligegyldig i denne sammenhæng.
Advokaten konkluderede derfor, at Hardi ikke har krænket Albert Hedegaards patent, men at Hardi udelukkende har bygget sin løsning over kendt teknik og derfor skal frifindes.
Såfremt retten på trods af dette skulle finde frem til, at Hardi har krænket patentet, mente han ikke, at vederlaget skal beregnes af hele omsætningen, men kun af værdien af de få dele af sprøjten, som ikke var baseret på kendt teknik, hvilket efter hans opfattelse kun gjaldt for bundstykket i luftposerne. Og da den intet havde at gøre med patentet, kunne det heller ikke komme på tale at betale licens af den.
Advokaten mente ikke, der kunne blive tale om at betale rente af vederlaget, idet der ikke var fremsat formelle krav om renter undervejs i forløbet.

Herefter ville Albert Hedegaards advokat normalt have fået lejlighed til at fremsætte en replik med korte kommentarer til modpartens procedure, og til sidst ville Hardis advokat få mulighed for at fremsætte en duplik med kommentarer til replikken. Tiden var imidlertid så fremskreden, at det ikke kunne nås samme dag. Parterne fik valget mellem at mødes i retten igen 02.12.2011 eller at ordne det skriftligt i løbet af de næste par uger.

Dommen ventes afsagt sidst i januar. 

Replik

Albert Hedegaards advokat fastholder i sin replik sine påstande og anbringender som anført ovenfor. Han bekræfter modpartens argument om at begrænsninger i patentets rækkevidde, som fremgår af offentligt tilgængelig korrespondance i patentets sagsbehandling (i fagsproget kaldet "estoppel"), kan komme i betragtning, men skriver videre: "Det er imidlertid en betingelse, at der er tale om udtrykkelige begrænsninger enten i form af egentlige ændringer i kravet i forbindelse med udstedelsen eller eksempelvis i forbindelse med specifikke definitioner i patentet. Det er ikke sådan, at alle mulige tilkendegivelser og ordvalg i korrespondancen med patentmyndighederne kan benyttes til at fortolke et patent indskrænkende."
Om erstatningsopgørelsen skriver han "Det er fuldstændig uden betydning for licensafgiftsberegningen hvorvidt det kun er et element i en opfindelse, der ikke tilhører den kendte teknik. Afgørende er alene den værdiforøgelse, som den patenterede opfindelse bidrager med." Derfor skal licensen ikke beregnes af værdien af den/de komponenter, som udgøres af selve opfindelsen, men enten som en (lav) andel af den samlede løsning, eller som en (højere) andel af den værdiforøgelse, som opfindelsen giver løsningen.

Duplik

Hardis advokat anfører i sin duplik at patentet egentlig aldrig burde være udstedt, men når det nu er sket, må beskyttelsens omfang være begrænset af den på ansøgningstidspunktet kendte teknik. Man fastholder at Hardis løsning svarer til den australske patentansøgning og derfor ikke er dækket af patentets beskyttelse, og at forskellen på, om væsken sprøjtes vinkelret ind i luftsstrømmen umiddelbart under luftdyserne eller sprøjtes ned foran luftstrømmen i en spids vinkel for at blive suget ind længere nede, er ligegyldig og derfor ikke kan afgøre om der er krænkelse eller ej. 

Bemærk ovenstående er lægmands gengivelse af udvalgte dele af sagens forløb og parterne indlæg. Referaterne kan ikke danne grundlag for en juridisk vurdering, men er kun egnet til at oplyse opfindere og andre interesserede om vor opfattelse af sagens forløb.