ANNONCER
LundEngineering
Kyndestoft
Patent- og varemærkestyrelsen
UniSign
Bright Ideas

Fra idé til færdigt produkt

11.01.2009
Helle Førster Jensens beretning

Første spæde tanke
Det havde længe generet mig, at der manglede noget pænt til at servere is i. Jeg nyder at dække et pænt gæstebord – med fin dug, pænt service og stilrent  bestik til – og selvfølgelig pæne fade og skåle, der passer til både forret og hovedret. Men desserten, der ofte er is og/eller sorbet  i vores hjem, manglede noget pænt til. At klaske et par plastikbøtter med Carte D’or  og andre mærker is på bordet  - ja, det ødelagde mit billede af et veldækket bord og en pæn ramme til desserten, der skulle fuldende måltidet.
Ud og kigge efter noget, der kunne passe. Forgæves alle vegne.

Det må der gøres noget ved.  - Jeg vil have en form der passer    (Oktober 2007)
Jeg kontaktede Imerco i Køge for at få oplyst, hvem der producerer og importerer hvidt porcelæn. I forvejen holder jeg meget af Pillivuyt´s produkter, fordi det er stilrent, pænt og robust. Så jeg udvalgte Pillivuyt til at lave min skål og den danske importør i Glostrup til at formidle mit ønske. Jeg ville have lavet min is-skål !

Kontakt til producent – gennem importøren i Danmark 
Jeg skrev en appetitvækker på mail til den kontaktperson, jeg havde fået oplyst ved en opringning forinden. Fortalte, jeg havde en rigtig god idé, som jeg var sikker på ville være et hit. Jeg ønskede importøren ville præsentere min idé over for producenten -  fabrikken i Frankrig. Jeg fremførte, at min ide til form ville matcher de produkter, de laver i forvejen.
Dagen efter ringer importøren. Vi aftaler hemmeligholdelse og præcision af mit ejerskab af ideen, hvilket bekræftes på mail.
Så får jeg lejlighed til at fortælle om min ide – Åh, hvor befriende.
Jeg får med det samme positiv respons fra importøren, der vil fremlægge ideen over for fabrikken  i  Frankrig den følgende måned – herunder de tekniske muligheder for produktion.

Vente,  vente,  vente – Og krydse fingre
November og december går.
Januar får jeg oplyst, at interessen for min idé er stor hos både fabrikken og importøren. Der vil gå lidt tid endnu, fordi der er travlhed med Messer. Man afventer tekniske tegninger/beregninger. Importøren skal mødes med fabrikken i februar. 

Så sker der noget
Den 6. marts 2008 ringer mobilen på min skiferie i Norge, netop som skiene er blevet løsnet. Den gode besked er: Nu kører vi – nu har fabrikken sagt JA til at sætte min form i produktion – Jubii !!    Når importøren er tilbage fra udlandet, skal vi mødes.
Den 1. april mødes jeg med importøren. Et spændende og positivt møde med en meget imødekommende dame. Vi drøfter idé-design og vilkår, der bekræftes skriftligt.
Jeg forberedes på, at produktionen tager tid. Den færdige form forventes klar til julesalg.

Så er skålen en realitet – armene i vejret !
På årets længste dag sender jeg en mail-hilsen til importøren med ønsket om en god sommer – og snarlig nyt om min skål.
Dagen efter sendes en mail, hvori importøren fortæller, at de første prøver på formen netop er landet i Danmark. De vil sende en til mig – eller jeg kan hente en. (Denne mail ser jeg først 5 dage senere, hvor importøren er på vej på ferie).
Den 30. juni 2008 er dagen, hvor jeg henter min is-form.  Nu er mit ønske blevet til virkelighed !
Skynder mig at åbne æsken – og åh, hvor er den smuk.
(Hvis importøren ikke havde været på ferie, havde hun fået et kæmpe kram. Det var jo hende, der havde formidlet mit ønske og bistået undervejs).
Går ud til bilen med min kære form i æske. Lægger den varsomt på sædet – slynger armene i vejret i glæde over det lykkes – er lidt våd i øjnene. Også lidt ydmyg, for hvor heldig man få lov at være.

Det videre forløb
Juli:            Flere butikskæder har tilkendegivet, de vil have skålen i butikkerne.
August:       Skålen er med på Messe.
September: Kop & Kande har halvside annonce i deres avis, hvor de viser min is-skål fyldt med Carte d’Or is, der passer perfekt til formen. De bruger annoncen til konkurrence om at vinde is, hvis man kan svare rigtigt på spørgsmål om formen.
Oktober:     Foruden Kop & Kande har Inspiration og Imerco is-formen på hylderne i butikken. Bahne og Sinnerups julekatalog formentlig også. Formen er også i LIC ´s katalog.

Hvad hedder skålen – hvad kan den tåle - og hvad kan den bruges til
Skålen hedder ”Boitte de Glass Sancerre” på fransk, ”IceCream Box” på engelsk og Is-form på dansk.
Den er hvid porcelæn, der kan tåle fryser, ovn, micro-ovn og opvaskemaskine. Har bløde linier.
Den kan bruges til is, der er i form (sættes direkte ned i) og de fleste andre is – incl. liter-is i pap. Den kan desuden bruges til grøntsager, chips, 2 krydder- eller potteplanter – og alverdens andre ting, der vil præsentere sig  flot i den smukke skål.
Det er en udmærket værtindegave, mors-dags-gave, fødselsdagsgave, julegave, firma-gave – eller  bare til at forkæle sig selv med. ( En eller flere ...)

Mine anbefalinger til andre, der går med en idé.
Gør noget ved det !  Gå videre med din idé !   Du skulle give dig selv den oplevelse !
Det har været en utrolig spændende proces. Fra den første spæde tanke, til en mere konkret idé, overvejelser om at gå videre med den. Også overvejelser om at få den lavet selv – eller sælge ideen til en interesseret producent.
En god snak med Opfinderforeningen har været godt.
En god snak med Dansk Teknologisk Institut, der giver gratis rådgivning i et defineret omfang - med støtte fra staten – har også været gunstigt.
Jeg kan love, det er en stor glæde og tilfredsstillelse at stå med det færdige resultat i hånden.
Det er jeg stolt af – og jeg takker for at få lov at have haft den oplevelse !

Nå, - men nu er det videre til næste idé ...............

Kommenter denne artikel:
Du skal være medlem og logge ind for at give en anmeldelse af denne artikel
Medlemsnummer:
Password:
Login for medlemmer
Medlemsnummer:

Adgangskode - Glemt adgangskode

Husk mig
Aktivitetsoversigt
Seneste nyheder
14.05.2012
Mangler du finansiering?
Ejerlederne sætter fokus på finansiering ved 5 konferencer...
11.05.2012
Årets it-innovation: Skyhost
Årets it-innovation blev Skyhost, som vinder med deres...
08.05.2012
Hollandsk opfinder laver foldehoteller til OL
Hubert von Heijden fik for to år siden en god ide og...
03.05.2012
Tysk domstol nedlægger fogedforbud mod Windows 7 og Xbox 360
Et patentslagsmål mellem Microsoft og Motorola er endt...
Mød os på Facebook
Besøg vores Facebook side her

spacer NEWWWEB CMS spacer