ANNONCER
LundEngineering
Kyndestoft
Patent- og varemærkestyrelsen
Bright Ideas
UniSign

Det, vi ikke vidste, vi har brug for

06.01.2012
Tænksom avislæser: Hvordan opfinder vi det, som vi ikke var klar over, vi havde brug for? Opfinder: Problemet er vel oftest at folk ikke ved, de har brug for det, vi har opfundet...

Udfordringen - hvad har vi brug for?

En avisartikel om et projekt på Aarhus Universitet, hvor man vil skubbe de studerende ud til og måske over kanten af deres komfortzone i et forsøg på at sætte gang i innovation og iværksætteri, fik en læser til at fundere: Hvordan opfinder vi det, som vi ikke var klar over, vi havde brug for?

I dagligdagen har vi en masse opgaver, vi skal have løst. Som udgangspunkt gør vi det på samme måde i dag som vi gjorde i går. Når vi hører om en smartere måde at gøre det på, er vi som regel interesseret. Smartere kan her betyde nemmere, billigere, mere miljøvenligt eller blot smartere i den forstand, at den ny måde giver større agtelse blandt vennerne alene fordi den er anderledes. Det nye kan være en metode eller noget udstyr, et redskab e.l. Det nye kan være en nærliggende videreudvikling af det kendte, eller der kan være tale om et spring i teknologien. I så fald taler vi om en opfindelse.

Opfindelser udspringer næsten altid af et konkret behov hos tænksomme og kreative mennesker - folk der undrer sig og måske er særligt "dovne", særligt miljøbevidste, ramt af en sygdom eller på anden vis afviger en smule fra gennemsnittet. Folk, der tænker at det må kunne gøres nemmere, hurtigere, billigere, mere miljøvenligt, mere holdbart osv., og som derfor går i gang med at udvikle nye løsninger. Behovet er der altså allerede før, opfindelsen bliver gjort. Folk ved bare ikke, at det netop kan lade sig gøre, og derfor efterspørger de ikke en løsning.

Opfindere har et par store udfordringer:

  1. Hvor stort er behovet egentlig? Er det bare mig og min kusine, der har brug for en speciel cykelkurv, eller er det relevant for alle cyklister? Måske er det kun kvindelige cyklister med børn bosiddende i en by uden stejle bakker - og hvor mange er det i grunden?
  2. Hvis det er relevant for tilpas mange cyklister, hvordan gør vi dem så opmærksom på, at det kan lade sig gøre at transportere varerne hjem fra Brugsen på en praktisk og smart måde til en fornuftig pris, så de bliver klar over, at de faktisk ønsker sig sådan en dims til fødselsdag?
  3. Derudover er det selvfølgelig en god idé at undersøge, om andre allerede har opfundet sådan en dims, og at få styr på de andre måder at transportere varerne hjem på. 

Løsningen - det har vi brug for!

Det teoretisk optimale er selvfølgelig at uddanne opfindere i markedsføring, iværksætteri og en hel masse mere, så de selv kan løse opgaven. Imidlertid er "opfinder" sjældent noget, man uddanner sig til. Det kommer som ovenfor anført ofte ud af en konkret situation, hvor man står med et konkret behov og kan se en konkret løsning. Opfinderen er oftest en almindelig lønmodtager, selvstændig, pensionist e.l. og havde ingen planer om at blive opfinder, da hun/han tog sin uddannelse. Og når idéen opstår, bruger man sin tid og sine penge på at udvikle løsningen og søge patent på den. Så når den skal ud på markedet, er kassen tom og energien brugt.

Opfinderforeningen.DK har i 2010 fremsat forslag om brugerstyret konsulentbistand til opfindere i stedet for den nuværende opfinderrådgivning. Den ny ordning skal som noget af det første indeholde et krav om - og bistand til - at få undersøgt markedet inden, at udvikling og beskyttelse af en løsning bliver sat i gang.

Opfinderforeningen.DK har i 2011 fremsat forslag om støtte til markedsvurdering, og i 2009 forslag om en garantiordning for markedsføring af nye produkter - støtte til at gøre folk opmærksomme på det, de ikke vidste, de havde brug for. Disse forslag er fortsat relevante.

Så kære læser: Det er godt at undervise de unge mennesker i innovation og kreativitet. Det vil hjælpe dem i fremtiden og dermed også hjælpe samfundet. Men lige nu har vi brug for at få sat gang i forbruget og helst på en måde, der er ansvarlig overfor miljø og energiforbrug. Der ligger masser af gode projekter rundt om hos opfindere - løsninger, som du ikke ved, du har brug for! Lad os hjælpe med til at løsningerne kommer op af skuffen, ud på fabrikkerne og ud til forbrugerne, så vi alle sammen kan få det lidt nemmere, sjovere, mere behageligt og samtidig sikre, at jorden også er et godt sted at leve om 50 år.

Kommenter denne artikel:
Du skal være medlem og logge ind for at give en anmeldelse af denne artikel
Medlemsnummer:
Password:
Login for medlemmer
Medlemsnummer:

Adgangskode - Glemt adgangskode

Husk mig
Aktivitetsoversigt
Seneste nyheder
14.05.2012
Mangler du finansiering?
Ejerlederne sætter fokus på finansiering ved 5 konferencer...
11.05.2012
Årets it-innovation: Skyhost
Årets it-innovation blev Skyhost, som vinder med deres...
08.05.2012
Hollandsk opfinder laver foldehoteller til OL
Hubert von Heijden fik for to år siden en god ide og...
03.05.2012
Tysk domstol nedlægger fogedforbud mod Windows 7 og Xbox 360
Et patentslagsmål mellem Microsoft og Motorola er endt...
Mød os på Facebook
Besøg vores Facebook side her

spacer NEWWWEB CMS spacer