ACTA - fælles regler for beskyttelse af IPR

20.02.2012
Den ny aftale om beskyttelse af intellektuelle rettigheder (IPR) har vakt røre blandt ungdommen på de sociale medier. Det virker som om, de uden at sætte sig ind aftalens indhold gør oprør mod regler, der kunne begrænse deres muligheder for at kopiere alt muligt på internettet. Nogle af protesterne går alene på, at forhandlingerne om aftalen er foregået i fortrolighed. Tele- og internetudbyderne protesterer også, fordi de måske kunne pålægges at stoppe udbredelsen af ulovlige kopier.

ACTA aftalen i korte træk

Aftalen indgås mellem landene i Nordamerika, EU, Schweiz, Marokko, Australien, New Zealand, Japan, Korea og Singapore. Flere kan slutte sig til efterfølgende.

Aftalen dækker princippielt alle former for IPR som listet i TRIPS II aftalen:

1. Ophavsret
   
2. Varemærker
   
3. Geografiske oprindelsesbetegnelser
4. Design
5. Patenter
6. Layout af integrerede kredsløb
7. Hemmeligholdte oplysninger

Landene forpligter sig til give myndighederne beføjelser til at stoppe ulovlig kopiering, beslaglægge ulovlige kopier og bevismateriale, og - når dommen er faldet - at tilintetgøre ulovlige kopier og udstyr til at fremstille dem, eller på anden måde sikre at de ikke kommer i handlen. Desuden skal der være regler, som pålægger en krænker at betale erstatning. Rettighedshaver kan kræve beslaglæggelse i tolden mod at stille med behørig dokumentation og mod at stille sikkerhed, så ejeren kan få erstatning, hvis sagen ikke holder i retten. Du kan se den fulde ordlyd af aftalen her

Fokus på ophavsretten

Selv om ACTA princippielt gælder alle former for IPR, er der især fokus på Ophavsretten. Artikel 27 drejer sig om håndhævelse i det digitale miljø - i  praksis primært på Internettet. Artiklen pålægger myndighederne at håndhæve ophavsretten UDEN at hindre lovlig aktivitet såsom ehandel, og med fuld respekt for ytringsfrihed og privatlivets fred. Det må være denne artikel, der giver anledning til opstandelse. Vi kan vanskeligt se, hvorfor artiklens indhold i sig selv skulle give anledning til protester. Det nok nærmere det, der IKKE står i artiklen, man er bekymret for. Der står ikke HVORDAN myndighederne skal håndhæve rettighederne. Det er for så vidt ganske fornuftigt i betragtning af, at teknikken udvikler sig væsentligt hurtigere end lovgiverne kan nå til enighed om paragrafferne. Men det giver selvfølgelig også mulighed for at myndighederne kan fortolke og detailregulere mere vidtgående end det måske er rimeligt og nødvendigt. Imidlertid er det ikke ACTA i sig selv, der lægger op til en sådan overregulering. Det vil i givet fald være de lokale myndigheder i deltagerlandene, som står bag. Hvis det sker, skal man selvfølgelig reagere i det pågældende land.

Internet og tele-udbyderne

Hvad internet- og teleudbyderne angår, ja så står der heller ikke direkte noget i aftalen, som kan genere dem. De kunne teoretisk blive pålagt at undersøge indholdet af den datatrafik, de formidler, og stoppe ulovligt indhold. Det ville imidlertid svare til at kræve, at Posten skal læse alle breve og pakker og sortere dem fra, der indeholder ulovlige tekster eller varer. Det kan Posten ikke gøre uden at krænke brevhemmeligheden, hvilket jo strider mod ACTAs bestemmelser, så ACTA kan ikke bruges til at indføre den slags. Derimod kan ACTA godt bruges til at pålægge begrænsninger i datatrafikken fra websteder, der påviseligt udbreder ulovligt materiale, ligesom tolderen kan beslaglægge pakker med ulovlig medicin. Udfordringen bliver naturligvis at oprette en "elektronisk tolder/politibetjent" på en måde, så kontrollen kan gennemføres på myndighedernes ansvar og altså uden, at transportselskabet skal stå til ansvar for indholdet. Derimod kan det ikke undgås, at transportselskaberne skal finde sig i, at ulovligt indhold bliver blokeret og at de i et eller andet omfang skal medvirke i praksis til at gennemføre blokeringen. Det er ikke anderledes end at de også idag skal medvirke, når politiet skal aflytte telefoner, lokalisere mobiltelefoner osv.

Lukkede forhandlinger

Der er intet underligt i, at forhandlerne bag aftalen har siddet bag lukkede døre undervejs. Det foregår også lige nu i overenskomstforhandlingerne, og det foregår hver eneste dag, når folk og virksomheder laver aftaler med hinanden. Der er brug for at kunne snakke i fortrolighed og drøfte forskellige muligheder indtil man når til enighed om noget, som man så i fællesskab kan offentliggøre.

De unge og ophavsretten

Når det gælder de unge og ophavsretten, er der den udfordring, at mange unge ser nettet som en mulighed for at opnå anerkendelse og måske berømmelse. Mange er parate til at stille deres intellektuelle værker gratis til rådighed alene for at opnå en sådan anerkendelse. De opfatter ikke værket som en mulig kilde til direkte økonomisk gevinst, men måske nok at der kan være en afledt gevinst. F.eks. kan et gratis musikstykke på YouTube måske føre til en betalt koncertoptræden. Eller et gratis bidrag til OpenSource software kan føre til et program, der gør ens eget arbejde mere effektivt og dermed sparer omkostninger.
Det står selvfølgelig enhver frit for at stille sine værker til rådighed for offentligheden - det er både lovligt og respektabelt og skal på ingen måde forhindres - heller ikke af ACTA. Men det ændrer ikke ved, at der er en anden gruppe af mennesker og virksomheder, som ønsker at sætte deres værker til salg via digitale medier som internettet, og som har krav på, at deres ophavsret respekteres. Vi SKAL have regler, der beskytter disse menneskers mulighed for at tjene penge på deres arbejde, og vi SKAL have regler, som gør det muligt at håndhæve rettighederne. ACTA er netop et forsøg på at skabe sådanne regler i et større internationalt forum. Derfor skal vi naturligvis bakke op om ACTA, så aftalen kan gennemføres snarest!
Og så skal vi selvfølgelig bagefter holde myndighederne i ørerne i de enkelte lande og sørge for, at de ikke går for vidt med reguleringen. De må ikke hindre eller besværliggøre lovlig aktivitet.