ANNONCER
Kyndestoft
LundEngineering
Patent- og varemærkestyrelsen
UniSign
Bright Ideas

Inventions Meeting Business 03.11.2011 AFLYST

Emilie og Sara viser vejen...
Emilie og Sara viser vejen...
06.09.2011
Mødet er aflyst pga manglende tilslutning.

Kære tilmeldte

Tusind tak for din interesse for arrangementet og for din tilmelding. Vi er så heldige, at en række opfindere har tilmeldt sig for at præsentere deres idéer, men vi har kun tilmelding fra en enkelt studerende. Det er desværre ikke nok til at gennemføre arrangementet som det var tænkt. Derfor må vi aflyse i denne omgang og se, om vi kan markedsføre det bedre og måske tilpasse konceptet, så det får større interesse ved en senere lejlighed.

Vi er helt på det rene med, at du har brugt tid på at forberede præsentationen af din idé. Det er selvfølgelig ærgerligt, men forhåbentlig har det alligevel sat nogle tanker i gang hos dig, som du kan bruge i anden sammenhæng.

Medarrangørerne har også tænkt over, hvordan de kan hjælpe dig videre på anden vis, se nedenfor

Venlig hilsen

Karl Lausten

formand

Opfinderforeningen.DK 

Kort om Corporate Take Off

Corporate Take Off er et 6-mdrs forløb, hvor virksomheder og studerende fra Aarhus Universitet arbejder sammen om at skabe nye forretningsområder i en eksisterende virksomhed, skabe datterselskaber eller spin-off virksomheder. Det er virksomheden, der kommer med ideen, og de studerende, der udvikler ideen til forretning i et samarbejde med virksomheden. Forløbet faciliteres af Studentervæksthus Aarhus på Aarhus Universitet, hvor de studerende tilbydes kontorplads, faglig sparring og rådgivning.

Læs mere på vores hjemmeside: www.svaa.au.dk/cto

Venlig hilsen,

Katrine Læssøe Mikkelsen

Udviklingskonsulent

Direkte: +45 8942 8248

Mobil: +45 3055 6110

E-mail: klm@aec.au.dk


Studentervæksthus Aarhus
Aarhus Universitet

Møllevangsallé 142,

DK-8200 Aarhus N
http://www.studentervaeksthus.au.dk

 Studentervæksthus Århus tilbyder studerende kompetence- og afklaringsforløb i forbindelse med iværksætteri samt attraktive kontorfaciliteter til start af egen virksomhed. Huset er en del af Center for Entreprenørskab og Innovation,

som har adresse på Finlandsgade 27, 8200 Århus N. Læs mere på: www.icei.au.dk

 


 

Venture Cup afholder hvert efterår en idékonkurrence. Der er deadline d. 28 November. Alle idébeskrivelser der bliver sendt ind får feedback af en jury af serieiværksættere og erhvervsfolk, og de bedste vinder 25.000 DKK. Der er fem kategorier at konkurrere indenfor, og man indsender 2-3 siders beskrivelse af idéen. NB! Der skal være mindst én på holdet, der er studerende eller forsker tilknyttet et dansk universitet. For mere info kontakt Louise Kruchov, lk@venturecup.dk

Startup Weekend er et globalt initiativ, der har været afholdt i byer over hele verden. Det er nu i Århus fra d. 11-13 November. Det er for både idéhavere, studerende, erhvervsfolk mm. Der arbejdes i løbet af weekenden intensivt med 10 idéer, der udvælges af grupperne selv den første dag. Det er primært apps og websites der arbejdes med. For mere info: http://aarhus.startupweekend.org/

Med venlig hilsen

Louise Kruchov
Regional Manager
Venture Cup

M: +(45) 2263 6342




Studerende og opfindere med gode ideer og opfindelser (Inventions) får chancen for at mødes med andre studerende med viden om økonomi, finansiering og markedsføring (Business) ved et arrangement i Aarhus.

Program:
16:00 Velkomst og præsentation af Startit, Opfinderforeningen, Bucky 'o' Zun og Venture Cup
16:20 Find sammen i hold - vi faciliterer processen, så der er minimum en idé og minimum en "forretningsmand" på hvert hold.
16:35 Introduktion til øvelsen

16:45 Øvelsen:
Holdene skal køre deres idé igennem fem faser/kriterier, der tvinger dem til at tænke hele vejen rundt om idéen og lader forskellige fagligheder og kompetencer komme til udtryk. De fem kriterier er
16:45 Kriterie 1: Customer pain, hvilket behov løser idéen hos brugeren?
17:00 Kriterie 2: Innovation, hvad er nyt ved idéen?
17:15 Kriterie 3: Beskyttelse, kan og skal idéen beskyttes? I så fald hvordan, patent? hemmeligholdelse?
17:30 Kriterie 4: Vækstpotentiale, hvordan kan idéen skabe profit og vækst? Kan man udvide markedet? Hvad er næste skridt?
17:45 Kriterie 5: Teamet, hvilke kompetencer er til stede på holdet nu, hvilket mangler man?
18:00 Opsamling, hvad kan de nu gøre med deres idé?

18:15 Networking, drinks og mad (sponsoreret af Studentervæksthuset)

Mødested
ASB Aarhus School of Business (Handelshøjskolen) lokale M104
Fuglesangs Alle 4
8210 Aarhus V
se Kraks kort her
se ASB bygningskort her

Fortrolighed
Deltagerne i de enkelte grupper skriver under på en simpel fortrolighedsaftale inden gruppen går igang, så ophavsmanden beholder sine rettigheder til idéen. Gruppen skal ikke i dybden med det tekniske aspekt - det drejer sig om hvad idéen/opfindelsen gør og ikke om hvordan den gør det. Og så drejer det sig om at vurdere om og i givet fald hvordan idéen/opfindelsen kan blive til en god forretning. Hvis gruppen beslutter sig for at arbejde videre med projektet efter arrangementet, er det op til deltagerne at aftale nærmere indbyrdes om fordeling af opgaver, ansvar og rettigheder. Se aftalen her

Tilmelding
via linket her senest 31.10.2011

Læs mere om, hvad du kan forvente, og hvordan du forbereder præsentation af din idé her
Arrangementet foregår primært på dansk, men da der er mange udenlandske studerende på ASB, kan der blive tale om at en af grupperne kommer til at arbejde på engelsk.

Arrangører
Venture CupSTARTitBUCKY'o'ZUN  Studentervæksthus Aarhus og Opfinderforeningen.DK står bag det ny koncept.


Emilie og Sara fra BUCKY'o'ZUN viser vejen....
Login for medlemmer
Medlemsnummer:

Adgangskode - Glemt adgangskode

Husk mig
Aktivitetsoversigt
Seneste nyheder
14.05.2012
Mangler du finansiering?
Ejerlederne sætter fokus på finansiering ved 5 konferencer...
11.05.2012
Årets it-innovation: Skyhost
Årets it-innovation blev Skyhost, som vinder med deres...
08.05.2012
Hollandsk opfinder laver foldehoteller til OL
Hubert von Heijden fik for to år siden en god ide og...
03.05.2012
Tysk domstol nedlægger fogedforbud mod Windows 7 og Xbox 360
Et patentslagsmål mellem Microsoft og Motorola er endt...
Mød os på Facebook
Besøg vores Facebook side her

spacer NEWWWEB CMS spacer