Vi ser på de menneskelige udfordringer og hører om mulige løsninger.
Program:
19:00 Velkomst og kort orientering om Opfinderforeningen.DK
19:10 Præsentationsrunde – 60 sekunder til at fortælle hvem du er, hvor du bor og hvad du beskæftiger dig med som opfinder
19:30 Hvorfor kan det være svært at være opfinder ind imellem? Jan Hansen, Silhouet fortæller om træk i din personlighed og blokeringer i dit tankesæt, som kan vanskeliggøre dit liv som opfinder og måske gøre dig sårbar overfor typer, som vil udnytte dine svagheder.
20:30 Kaffepause og mulighed for at netværke
20:50 Hvorfor behøver det ikke være så svært at være opfinder? Lars Jørgensen, Justeasy fortæller, hvordan en aftale med et professionelt udviklingshus kan hjælpe opfindere på vej til succes ved at afdække opfinderens svage sider og supplere med tekniske og forretningsmæssige kompetencer, relevante eksterne samarbejdspartnere og investorer.
21:40 Er der behov og grundlag for at etablere en lokalafdeling af Opfinderforeningen.DK i Holstebro, og hvis ja, hvordan skal det foregå og hvem vil bidrage til at lede gruppen?
22:00 Tak for i aften

Jan Hansen Lars Jørgensen
Vi ses i mødelokale F, Nupark 47-49 (bygning F-G), 7500 Holstebro.
Mødelokalet ligger på øverste etage - du skal ind ad døren, op ad trappen og til venstre.
Der serveres kaffe/the, kage og kildevand, pris 50 kr
Af hensyn til forplejningen skal vi have tilmelding her senest 14.06 kl. 12