 |
Opfinderforeningen mener
Se vore holdninger til: |
Kære Brian Mikkelsen
Arbejdsløs og opfinder
Tillykke ny ministre
Tegn licenskontrakter
Kopiering er tyveri
Lovgivning
Markedsføringsgaranti
IP mægler søges
Patentbarhedsvurdering
Midlertidig beskyttelse |
Kære Brian Mikkelsen
Tak for dit svar af 12.03.2010
Vi er helt enige i regeringens målsætning på området, og vi bidrager gerne til at nå målet. Men vi er nødt til at gøre opmærksom på, at der er en grundlæggende forskel på opfindere og iværksættere, som vi kan illustrere med denne figur:
Opfindere er en kilde til innovation, hvorimod iværksættere udnytter innovation. Dermed ikke være sagt, at iværksættere ikke kan frembringe innovation, eller at opfindere ikke kan blive iværksættere. Men dygtige opfindere har mange idéer og opfindelser på mange forskellige områder, som ofte retter sig mod helt forskellige markeder og målgrupper, og derfor bedst kan udnyttes af forskellige iværksættere eller eksisterende virksomheder. Opfinderen kan ikke blive iværksætter på grundlag af alle de forskellige idéer og opfindelser, han arbejder med. Og mange opfindere egner sig ikke til at blive iværksættere eller har ikke interesse i det – de vil gerne fortsætte med at drive deres opfindervirksomhed med fokus på det, de er gode til. Mange opfindere ønsker simpelthen at sælge deres opfindelser på licens ligesom en forfatter sælger sine bøger til et forlag, en musiker sælger sin musik til et pladeselskab og en kunstner sine værker til en kunsthandler.
Opfindere arbejder typisk alene eller i meget små virksomheder med 2 – 3 medarbejdere uden ambitioner om at blive større. Det ændrer ikke ved, at de kan levere innovation som grundlag for masser af arbejdspladser. Men det indebærer, at opfindere aldrig kommer i betragtning til langt de fleste af de ordninger, der er rettet mod iværksættere. Og den grundlæggende forskel indebærer, at mange af de rådgivere, som støtter iværksætterne, ikke har indsigt i opfinderens særlige udfordringer. Så bortset fra de midler, der gennem Patent- og Varemærkestyrelsen står til rådighed for nyhedsundersøgelser, og de få og spredte tiltag i lokale erhvervsudviklingsorganisationer, er der kun et reelt tilbud til opfindere: Opfinderrådgivningen.
Det er fint, at vi har Opfinderrådgivningen hos Teknologisk Institut, men det er ikke godt nok at et enkelt institut har monopol på den rådgivning, og at man derved er henvist til at betjene sig af den ekspertice, det pågældende institut kan stille til rådighed. Der kan være mange grunde til, at den ikke er fyldestgørende i forhold til et konkrekt projekt: instituttet kender ikke til markedet eller det tekniske felt, instituttet har i forvejen forretningsmæssige forbindelser til en virksomhed med konkurrerende løsning eller teknik, instituttet befinder sig op til 5 timers kørsel fra opfinderen, instituttets i øvrigt velkvalificerede konsulent fungerer ikke sammen med opfinderen på det personlige plan o.s.v. Og det er ikke godt nok at midlerne er bevilget til nogen konkrete ydelser i form af et bestemt antal konsulenttimer i modsætning til at være bevilget til succesfuld gennemførelse af et antal projekter. Der er ganske vist nogen beskedne krav om kommercialisering af 20 opfindelser via licensaftaler over 3 år, men det er ikke meget i forhold til de beløb, der bliver hældt i ordningen!
Vi er opmærksomme på, at Opfinderrådgivningen har været i udbud og kører i en kontrakt for indeværende og de 2 næste år og ikke kan ændres i den periode. På den baggrund vil vi vi gerne foreslå, at der, når Opfinderrådgivningen næste gang skal i udbud, sker en opdeling på flere delopgaver således, at to eller flere leverandører får opgaven med at levere basisrådgivning – gerne i løbende konkurrence med hinanden og gerne med et krav om en vis geografisk spredning, og at et antal leverandører kvalificerer sig til at levere udvidet rådgivning på resultatafhængige kontrakter, hvor Opfinderrådgivningens eksterne board fra sag til sag vælger leverandør efter indstilling fra den ansøgende opfinder. Man kan som tilskudsyder godt stille krav om resultatafhængige kontrakter uden, at det skal udmøntes i statslig regulering på området. Når kontrakterne bliver resultatafhængige skal leverandørerne være berettigede til at afvise de projekter, som de vurderer ikke har en tilstrækkelig stor chance for at lykkes. Det indebærer en risiko for at for mange projekter afvises på et for ringe grundlag. Derfor bør projekterne faseopdeles med en stor dækning/lille risiko i de indledende faser og en mindre dækning/større risiko længere henne i forløbet, hvor beslutningsgrundlaget er mere sikkert. Leverandøren skal altså have mulighed for at trække sig ud af projektet efter hver fase, hvis han på det tidspunkt vurderer, at risikoen ved at fortsætte ikke står mål med chancen for at nå igennem til succes. Derved sikres at mange projekter får en seriøs vurdering af marked og teknik, men at de urealistiske projekter stoppes i tide og pengene udnyttes bedst muligt.
Opfinderrådgivningens tilskudsordningen kan med fordel kombineres med en garantiordning, hvor staten påtager sig en del af risikoen ved at bringe de færdigudviklede opfindelser ud på markedet mod en vis risikopræmie, således at ordningen på sigt hviler i sig selv. Garantiordningen vil lette muligheden for at finansiere de store omkostninger, der er forbundet med at igangsætte produktion og markedsføring af et nyudviklet produkt. Hvis opgaven lykkes, kommer garantien ikke til udbetaling, men modtager betaler sin præmie til ordningen, hvorved der bliver midler til en delvis tabsdækning på de projekter, der ikke lykkes. Ordningen kræver indskud af en hvis grundkapital.
Tillad os for helhedens skyld også at påpege disse forhold, der påvirker opfinderes vilkår negativt:
1. Det er meget dyrt at beskytte opfindelser i EU. Vi opfordrer regeringen til at presse på for snarest at få gennemført planerne om et fælles EU patent og en fælles retshåndhævelse af patenterne indenfor nogen økonomiske rammer, der er konkurrencedygtige i forhold til tilsvarende markeder ude i verden. Et fælles patentsystem ville også eliminere de forskelle, der eksisterer mellem dansk lovgivning og den europæiske patenttraktat.
2. Det er ekstremt vanskelig for en opfinder at håndhæve sine patentrettigheder, når store koncerner bevidst krænker opfinderen og tryner ham ved at trække retsagerne ud i årevis. Der er mange eksempler på, at det kan vare 20 – 30 år at afklare sådanne sager. I de fleste tilfælde må opfinder give op af økonomiske grunde og krænkeren kan fortsætte sin ulovlige virksomhed uforstyrret. Patent- og Varemærkestyrelsen var for et par år siden til vor store tilfredshed med til at bane vejen for en forsikringsordning på området. Vi hører, at et forslag om store dagbøder til virksomheder, der krænker patenter er under overvejelse i London. Det kunne måske være til inspiration også her i landet.
3. Skattereglerne omkring etablering af selvstændig virksomhed stiller helt urimelige krav til opfinder i opstartsfasen. Der er i sagens natur ikke er nogen indtægter overhovedet før, det lykkes at sælge den første licens, hvilket typisk først sker efter flere år. Skattereglerne har som udgangspunkt, at virksomheden først er etableret, når der kommer omsætning. Opfinder kan derfor som udgangspunkt ikke modregne sit underskud i opfindervirksomheden de første år i eventuelle andre indtægter han måtte skaffe sig for at opretholde et eksistensgrundlag. Der er eksempler på at det kan lade sig gøre, men typisk først efter 5 år i retssystemets mølle. Der bør etableres klare retningslinier for, hvilke kriterier der skal gælde for anerkendelse af opfindervirksomhed som selvstændig erhverv i skattemæssig forstand de første år, hvor virksomheden i mange tilfælde vil give underskud.
4. En række af de tilskudsordninger, der findes på andre områder, modvirker inddirekte innovation og udbredelse af nye opfindelser. Eksempelvis er en del af landbrugets planteavlsrådgivning finansieret gennem en afgift på planteværnsmidler. Hvis der fremkommer ny teknik der kunne reducere brugen af planteværnsmidler til f.eks. en tiendedel, ville det samtidig fjerne det økonomiske grundlag for rådgivningssystemet. Systemet vil derfor i sagens natur søge at forhindre en sådan teknik i at komme frem, eller vil i det mindste ikke medvirke til at udbrede teknikken, selvom både samfund, miljø og landbruget ville være bedst tjent med at tage teknikken i brug. Der findes mange tilsvarende paradokser på andre områder – også paradokser der alene er betinget af, forskellige offentlige kasser dækker forskellige poster. Eksempelvis ville en beskeden udgift til installation af rottespærer i kloaksystemet føre til store besparelser på rottebekæmpelse og på vedligeholdelse af både kloaksystem og bygninger, men da besparelsen tilfalder andre kasser end dem, der skal afholde udgiften, bliver der ikke installeret rottespærrer. Og der findes afgiftsordninger, som hindrer udbredelsen af ny og bedre teknologi – eksempelvis bliver et nyudviklet bilsæde, der uden videre kan sikre både små og store børn såvel som voksne ikke udbredt, fordi sædet kun er afgiftsfritaget til taxier. Markedet bliver for lille til at sætte en produktion igang, og samfundet betaler i form af tilskadekomne og døde i stedet for at undvære en beskeden afgift på sikkerhedsudstyret.
5. En af de største udfordringer for mange opfindere er at skabe kontakten til de iværksættere eller eksisterende virksomheder, som kan udnytte opfindelsen. Der mangler et led mellem opfinderne og dem, der kan udnytte opfindelserne. Patent- og Varemærkestyrelsen gør et forsøg i kraft af deres IP Marketplace; Opfinderrådgivningen gør et forsøg, men lykkes kun med ganske få licenskontrakter ud af de tusinder af henvendelser, de modtager hvert år; patentbureauerne gør et forsøg, men er i sagens natur bedre uddannet til at skrive patenter og licenskontrakter end til at fungere som mæglere. Der mangler simpelthen et mellemlag af IP/patentmæglere med et godt kendskab til erhvervslivet og en grundlæggende viden om handel med IP rettigheder.
Vi er klare over, at mange af disse forhold ikke hører under Erhvervsministeriet, men vi håber, du vil sørge for, at de indgår i regeringens samlede overvejelser og at relevante tiltag placeres i de relevante ministerier.
Venlig hilsen
Opfinderforeningen.DK |
|
Arbejdsløs og opfinder
”Flere danskere vil score kassen på deres gode ideer. I stedet for at sætte sig i et hjørne og græde over fyreseddelen forsøger mange danskere i stedet at spinde guld på deres ideer.” Det skriver Newspaq 19.02.2010 i en artikel, der er offentliggjort i flere medier. Det er korrekt, at en del arbejdsløse bruger noget af den disponible tid til at udvikle idéer, de har haft liggende i skuffen. Om de kommer til at spinde guld er nok mere tvivlsomt. Under alle omstændigheder er det en balancegang at være arbejdsløs og opfinder på samme tid. Der en række regler og forretningsmæssige hensyn, man skal være opmærksom på.
Dagpenge og selvstændig virksomhed Hvis man var momsregistreret og drev opfindervirksomhed som bierhverv før, man blev arbejdsløs, er det muligt at fortsætte med dette bierhverv i op til 78 uger samtidig med, at man modtager dagpenge. Blot skal man samvittighedsfuldt gøre rede for, hvor mange timer der bliver brugt på bierhvervet dag for dag, og disse timer bliver så trukket fra i dagpengeudbetalingerne. Og bierhvervet skal kunne udføres udenfor normal arbejdstid. Hvis man ikke var registreret med bierhverv før man blev arbejdsløs, vil man normalt miste dagpengeretten, hvis man starter selvstændig virksomhed. Opfindervirksomhed giver normalt ingen indtægter det første lange stykke tid – op til flere år. Derimod kræver det en del penge at udvikle, beskytte og markedsføre opfindelser. Det er ikke ualmindeligt, at der bliver brugt op mod en halv million kr plus et par tusinde arbejdstimer før, der kan være udsigt til indtægter. Og selv da er chancen for, at det lykkes at sælge opfindelsen med fortjeneste måske kun et sted mellem 10 og 25%. Man kan godt drive sine opfinderaktiviteter som en hobby i starten. Men så er der med sikkerhed ingen fradrag for udgifterne. Dog kan man opsummere udgifterne og afskrive på dem, hvis man på et senere tidspunkt etablerer virksomhed og indskyder de ting, man har anskaffet og udviklet før, virksomheden officielt er startet.
Moms, skat og selvstændig opfindervirksomhed Det er ikke svært at blive momsregistreret som opfinder. Man skal blot føre regnskab og kunne gøre rede for, at indkøbene er til brug i virksomheden. Så længe der ikke købes ting, som også helt eller delvis kan bruges i privaten, og det kan sandsynliggøres, at indkøbene tjener et formål i opfindervirksomheden, er der ingen problemer, selvom virksomheden giver underskud i op til flere år. Derimod kan det være endog særdeles vanskeligt at blive accepteret som selvstændig opfinder i skattemæssig forstand de første år. Skattevæsenet tager nemlig udgangspunkt i, at selvstændig virksomhed først er etableret, når der kommer indtægter i virksomheden. Opfindervirksomhed er karakteriseret ved, at der kan gå op til flere år med udvikling af en opfindelse og markedsføring af licens på samme, og at det langt fra er alle opfindelser, der faktisk kan sælges. Derfor kan der gå flere år uden indtægter overhovedet i virksomheden. Hvis opfinder i den periode har andre indtægter, er det naturligt at trække underskuddet i opfindervirksomheden fra i skatteopgørelsen. Det er imidlertid ikke muligt, hvis virksomheden ikke bliver accepteret som selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand.
Beskyttelse af opfindelsen
Opfindelser kan beskyttes med ansøgning om patent eller brugsmodel. Begge dele kræver, at opfindelsen har nyhedsværdi – altså at den ikke er kendt i offentligheden på ansøgningstidspunktet. Opfinder er derfor nødt til at være særdeles varsom med at fortælle om sine aktiviteter frem til det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives. Typisk vil man udskyde ansøgningstidspunktet så længe som muligt, fordi en række frister tæller fra ansøgningsdatoen. Frister som, når de udløber, enten medfører yderligere udgifter eller tab af rettigheder. Hvis man ikke er sikker på, at opfindelsen kan sælges med rigelig dækning for udgifterne, er der ingen grund til at pådrage sig udgifterne. Derfor ligger beskyttelsen langt hen ad vejen i at hemmeligholde opfindelsen.
Markedsføring
Når et nyt produkt skal på markedet, gælder det om at udnytte al den opmærksomhed, nyheden kan skabe. Frigivelse af nyheden skal ske på et tidspunkt, hvor man er klar til at levere det ny produkt. Det er man typisk først, når opfinder har solgt licens på opfindelsen til en virksomhed og den har haft tid til at produktionsmodne, tilpasse design, lave emballage og få aftaler på plads med detailforretninger. Derfor kan opfinder have en interesse i eller forpligtelse til at holde sin opfindelse hemmelig også i lang tid efter, at der er søgt patent og lavet licensaftale.
Opfindere driver lyssky virksomhed på lovlig vis.Som det fremgår af ovenstående, balancerer opfindere på en knivsæg, hvor et lille fejltrin eller en forkert udtalelses på det forkerte sted kan få store konsekvenser. Derfor har mange opfindere det bedst med ikke at stå frem i offentligheden. De fleste vil først stå frem, når det lykkes at få en opfindelse ud i butikkerne med en vis succes. På det tidspunkt er man måske blevet så bidt af hele processen, at man gerne vil modtage nye udfordringer og så at sige lave opfindelser på bestilling. Det forudsætter jo, at man er kendt hos dem, der kan tænkes at placere udviklingsopgaver hos opfinderen. Populært sagt er opfindervirksomhed lig med lyssky virksomhed. Men det er absolut ikke ulovlig virksomhed. Tværtimod er opfindere afhængige af at deres kunder og samfundet som helhed respekterer opfinders rettigheder og licensaftalerne. Den respekt gør man sig kun fortjent til ved selv at følge regler og aftaler 100%. |
|
Tillykke til Charlotte Sahl-Madsen og Brian Mikkelsen
Som ny ministre for hhv. videnskab, teknologi og udvikling, og økonomi og erhverv bliver I opfindernes indgangsvinkel til regeringen. Vi ser frem til et spændende samarbejde, hvor vi gerne vil bidrage med et par ideer til, hvordan regeringen kan fremme innovationen i Danmark.
Vi ser med bekymring på, hvordan tilskudsmidler allokeres til konsulentbranchen uden sikkerhed for, at de kommer de opfindere og innovative virksomheder tilgode, som det forhåbentlig var hensigten at støtte.
Vi har intet mod konsulenter, men vi har noget imod at deres indtægter alene afhænger af, om de leverer et antal timers rådgivning på et bestemt område uanset, om rådgivningen dækker de meste relevante behov hos modtager og uanset, om den fører til resultater.
Vi foreslår derfor, at tilskudsmidlerne allokeres til de opfindere og virksomheder, som man ønsker at støtte, og så lader virksomhederne selv om at vælge de konsulenter, de mener gør mest nytte for pengene hos den enkelte modtager. Det skaber konkurrence blandt konsulenterne og fører til en større effektivitet og en bedre rådgivning.
Vi foreslår endvidere, at en del af konsulenthonoraret gøres resultatafhængigt, så det kun kommer til udbetaling, når projektet er afsluttet med et positivt resultat. Det sikrer at konsulenterne følger projekterne til dørs og ikke pakker sammen i det øjeblik, det bevilgede timetal er forbrugt, og efterlader modtager midt i et halvfærdigt projekt, som han ikke har mulighed for at afslutte for egne midler. Det sikrer også, at konsulenterne ikke påtager sig opgaver med håbløse projekter, der aldrig vil kunne blive en succes.
Vi stiller gerne op til et møde med ministrene for at uddybe, hvordan de får mest innovation for pengene til gavn for hele landet.
Innovation er vejen frem, vi gør noget ved det. |
|
Det er nu, der skal tegnes licens-kontrakter!
Krisen har som bekendt tyndet ud i rækkerne af virksomheder, der tidligere stod som potentielle licenstagere for patenterede opfindelser. Og mange af dem, der er tilbage, står i øjeblikket så svagt, at de blankt må afvise at tegne licenskontrakter. Imidlertid er der også virksomheder tilbage med både en rimelig kapital og – nok så vigtigt – en erkendelse af, at de skal være innovative for at komme styrket ud af krisen.
Innovation kan komme mange steder fra, opfindere er kun en blandt mange kilder. Men per definition har en opfindelse både nyhedsværdi og opfindelseshøjde – altså et teknologisk spring udover, hvad en fagmand ville finde nærliggende på området. Opfinderen kan altså tilbyde en unik mulighed for de virksomheder, der magter at se fremad nu. Hvis muligheden også rammer et potentielt marked af en attraktiv størrelse indenfor eller tæt op ad de rammer, virksomheden arbejder i, er der grundlag for at tegne en kontrakt!
Under de givne vilkår er det nok muligt, at engangssummen bliver af begrænset størrelse. Det må man så kompensere for med en større løbende royalty. Det bør ikke være et problem, hvis virksomheden virkelig vil forpligte sig til at gøre noget ved sagen f.eks. gennem en årlig minimumsafgift og en tilbagefaldsklausul.
Som opfinder er tiden derfor inde til at gennemføre en seriøs vurdering af slutbrugermarkedet og af de virksomheder, som arbejder i eller har potentiale for at trænge ind i dette marked. Listen over virksomhederne vil som regel være af en overskuelig størrelse. I disse tider er det nemt og hurtigt at indhente oplysninger om virksomhedernes økonomiske situation og dermed reducere listen over potentielle licenstagere til ganske få emner. Har du ikke erfaringer med markedsføring og salg, så brug professionel assistance. Og husk advokaten, når kontrakten skal skrives!
Innovation er vejen frem – du gør noget ved det! |
|
Vi jubler - nu er det dokumenteret, at kopiering er tyveri, og at det kan medføre fængsel.
Igennem mange år har Opfinderforeningen.dk kæmpet for at kopiering skal medføre skærpet straf. Historisk set har straffen været så mild, at mange virksomheder har spekuleret i at straffen for at kopiere andres produkter var temmelig mild. I løbet af de senere år har man dels skærpet strafferammen for krænkelse af andres ideer, og dels har Skat iværksat en række initiativer, hvor de målrettet og effektivt går efter dem der producerer, importerer, markedsfører og sælger kopivarer – en indsats som vi støtter på alle mulige måder.
Opfinderforeningen.dk har længe efterlyst en domspraksis, der gør at vore medlemmer med konkrete sager kan vise, at kopiering af varer og ideer er en kriminel handling, som folk i samfundet bør tage mere seriøst end de gør i dag. Vi skal huske at markedet for kopivare dels bliver drevet af dem, der ønsker at snyde kunderne, men at det også bliver drevet af de kunder, der efterspørger billige varer, der ligner den ægte vare.
I en sag fra Vestre Landsret i Horsens er en 67 årig mand der har importeret kopier af Peter Plys, Den Lyserøde Panter, Tigerdyret og DSB's Harry-figur blevet idømt et års betinget fængsel samt 240 timers samfundstjeneste, en bøde på 300.000 Kr. samt konfiskation af 290.000 Kr. Ud over den meget klare straf kommer der erstatningskrav fra de virksomheder hvis produkter han har kopieret – en erstatning der nemt kan overstige en million kroner. Du kan læse om dommen her.
Opfinderforeningen.dk er glad for denne dom. Vi ved, at mange af vor medlemmer vil bruge denne dom, når de i fremtiden retter henvendelse til virksomheder, som kopierer deres produkter. Vi har en tro på at domme som denne kan være med til at sætte en stopper for en del af dem, der hensynsløst spekulerer i at kopiere produkter som andre har skabt og beskyttet gennem eks. Patent & Varemærkestyrelsen. Vi håber, at det politiske system vil bruge denne dom til at overveje, hvordan man kan oplyse den almindelige dansker og ikke mindst de unge om kopiering af andres produkter er ulovligt, og at det kan have store omkostninger, hvis man støtter dette illegale marked. Vi mener, at det at lære børn og unge om hvad ophavsret er, er lige så vigtigt, som at lære dem om de mange andre regler, der er i vort samfund, og som er fundamentet for at vort land kan fungere. |
|
Lovgivningen gør livet besværligt for opfindere.
1) Det er dyrt at få og håndhæve patent-beskyttelse i Europa.
Er partierne villige til at acceptere en ordning, hvor der kan udstedes fælles EU (Community) patenter med central sagsbehandling, central registrering og godkendelse, og central afgifts-opkrævning med beløb, der står i rimeligt
forhold til det samlede markeds størrelse?
Er partierne villige til at acceptere en central/ fælles retshåndhævelse for EU?
Hvad vil partierne gøre for at fremme sådanne fælles ordninger i EU?
2)Dansk patentlovgivning følger ikke den europæiske patenttraktat.
Er partierne parate til at ændre Patentloven, så den kommer i fuld overensstemmelse med EPK, som Danmark jo har forpligtet sig til ved sin tiltræden af EPK?
3) Retsforfølgelse og strafudmåling ved krænkelser af patenter.
Er partierne parate til at skærpe straffen for patentkrænkelser, herunder at give mulighed
for at idømme ledelsen i krænkende selskaber fængselsstraf jf. §57 stk.1 og 2, og ikke kun idømme selskabet bødestraf jf. Patentloven 57 stk.3 / Straffelovens kapitel 5?
4) Begræsning af biintervenienters muligheder for at påvirke retssager.
Er partierne indstillet på at begrænse privates mulighed for at intervenere i retssager, så det kun kan ske uden væsentlig ulempe for sagens behandling jf. offentlige myndigheders begrænsninger, og uden at påføre modparten unødvendige og urimelige omkostninger?
5)Muligheden for at lyve i retten og forhale retssager.
Hvad agter partierne at gøre for begrænse mulighederne for at trække civile søgsmål i langdrag?
6) Opfinders ret til skattefradrag for udviklings-omkostninger.
Hvordan vil partierne sikre, at opfindere kan fokusere på deres arbejde i stedet for at bruge kræfterne på opslidende sager mod skatte-væsenet om retten til at fradrage underskud i virksomheden i de første år af virksomhedens liv?
7) Det offentlige støtter kopister; offentlige tilskudsordninger hindrer innovation.
Hvordan vil partierne medvirke til, at det offentlige ikke direkte gennem ejerskab eller støtteordninger fremmer ulovlig kopiering, eller indirekte gennem afgiftsordninger modvirker innovation?
Vi havde i meget god tid aftalt et politisk debatmøde med erhvervsordførere fra 3 partier til 28.10.2009, men et par uger før mødet meldte 2 af de 3 afbud. Det er vi naturligvis skuffede over, men vi håber at politikerne alligevel tager de anførte punkter op til revision, når muligheden byder sig.
For hver af punkterne havde vi på forhånd sendt en udførlig redegørelse til politikerne og bedt dem tage stilling til, hvad de vil gøre for at afhjælpe problemet. Se hele oplægget her. |
|
Opfinderforeningen.DK foreslår garantiordning for markedsføring af nye produkter i stil med eksportgarantiordningen.
I forbindelse med regeringens oplæg til finanslov er der afsat ekstra penge til iværksætteri og innovation. Der opstår naturligvis straks en kamp mellem etablerede rådgivere og innovationsmiljøer om, hvem der bedst kan forvalte pengene. Og som det ofte sker, vil en meget stor andel af pengene blive brugt på rådgivere og bureaukrati.
Opfinderforeningen.DK mener, at landet er bedst tjent med at lade virksomheder og opfindere selv i fri konkurrence afklare hvilke projekter, der kan skabe værdi. Støtte til innovation bør gives som en garantiordning til markedsføring af danske nyudviklede produkter. Ordningen skal indeholde en selvrisiko så stor, at virksomhederne kun sætter gang i projekter, som de selv tør satse et betydeligt beløb på. Alene af den årsag vil det ikke være nødvendigt med horder af konsulenter til at skrive ansøgninger og et stort bureaukrati til at udvælge støtteværdige projekter og kontrollere at de overholder betingelserne. Men da investeringerne i udvikling, produktmodning og markedsføring kan være meget store, vil en garantiordning sikre, at flere nye produkter afprøves på markedet. Dermed øges chancerne for at gode idéer og opfindelser kommer i spil til gavn for beskæftigelse og samfundsøkonomi.
At der er tale om en garantiordning frem for en tilskudsordning indebærer, at pengene ikke kommer til udbetaling i de tilfælde, hvor markedsføringen lykkes. Pengene rækker længere og kan hjælpe flere projekter i gang.
Forslaget indebærer altså at en større del af pengene går direkte til det ønskede formål, og at effekten bliver større end ved en tilskudsordning. Politikerne må så leve med, at de ikke kan og skal bekymre sig om, hvilke brancher eller områder pengene går til. Alle opfindsomme virksomheder får en chance for at være med uanset, om de står med en genial men simpel løsning, eller der ligger højere videnskab bag løsningen. |
Patent/IP mægler søges
Markedsvurdering, markedsføring, salg, køb, international orientering.
Opfinderforeningen.DK har længe søgt at afhjælpe selvstændige opfinderes problemer med at få solgt deres opfindelser. På Patent og Varemærkestyrelsens forårskonference 14.05.2009 blev det klart at også andre aktører på markedet savner de kompetencer, man sammenfattende kunne benævne en Patent eller IP mægler.
Mægleren vil få en række opgaver med udgangspunkt i kundernes situation:
Salg
Der opstår hele tiden behov for at sælge nye opfindelser såvel som brugte IP rettigheder.
Køb
Købere kan have behov for at afhjælpe en blokering af deres produktion ved at købe sig licens til eksisterende rettigheder.
Du kan gøre eksisterende virksomheder opmærksom på, at der findes opfindelser som passer ind i deres forretningskoncept og vil kunne bidrage til at udvide virksomhedens aktivitet og indtjening.
Open Innovation bygger på, at virksomheder bør supplere egen innovation ved at købe eller indgå licensaftale på processer og opfindelser fra andre virksomheder. Tilsvarende bør man sælge egen viden i det omfang, den ikke bliver udnyttet internt eller uden skade for egen virksomhed også kan udnyttes andre steder.
Mæglerens opgave er i alle tilfælde at finde de parter, som kan have gavn af at samarbejde og bringe dem sammen til en forhandling om mulighederne.
Læs hele annoncen her |
|
Forlænget frist for patentbarhedsvurdering i EPO
Patent- og Varemærkestyrelsen holdt 26.02.2009 et fokusgruppemøde for at diskutere et forslag om at tillade en forlænget frist for patentbarhedsvurdering i EPO under visse forudsætninger, bl.a. at der skal være mulighed for at søge hastebehandling i de sager, hvor det er relevant. Der er desuden hensynet til at konkurrenter ikke kan vide, om en patentansøgning ligger i bunken og derfor uforvarende kan komme til at krænke opfinderen.
Opfinderforeningen.DK kan støtte forslaget om at give mulighed for at forlænge fristen for patentbarhedsvurdering, hvis det samtidig udsætter fristen for at søge patent i de enkelte lande, og hvis der samtidig bliver mulighed for at få hastebehandling i de sager, hvor det betyder noget.
Vi vil gerne benytte lejligheden til også at fremføre følgende:
”Der er masser af kapacitet til at gennemføre patentbarhedsvurdering i de nationale patentmyndigheder rundt om i Europa – for nylig har vi oplevet at PVS måtte reducere medarbejderstaben. Hvis denne kapacitet blev stillet til rådighed for EPO i en puljeordning, hvor man arbejder efter fælles retningslinier og stiller resultaterne til rådighed for fællesskabet og samtidig anerkender hinandens vurderinger, vil den til rådighed værende kapacitet blive udnyttet optimalt. Dermed vil patentmyndighederne formentlig blive i stand til at håndtere den stigende mængde af ansøgninger indenfor rimelige frister. Forslaget peger reelt i retning af en fælles europæisk patentmyndighed med fælles sagsbehandling og fælles patent. Det kræver lovændringer i hvert enkelt land og vil givet tage lang tid at gennemføre. Processen kan imidlertid sættes igang nu ved at indgå bindende samarbejdsaftaler som de findes i Patent Prosecution Highway. Opfinderforeningen.DK støtter derfor kraftigt dette initiativ og håber, det snarest kan udbredes til alle deltagerlandene i EPO.”
|
|
Midlertidig beskyttelse af en opfindelse
Når du som opfinder vil præsentere din opfindelse for en potentiel køber, er du nødt til at beskytte dig. Du kan prøve at få køber til at skrive under på en hemmeligholdelseserklæring. Ofte bliver det afvist, og du bliver bedt om at vende tilbage, når du har indsendt en patentansøgning. Gør du det, er du hoppet på et kørende tog, hvor der ligger store regninger på hver af de stationer, toget kommer forbi fremover. Får du ikke solgt licens, hænger du selv på regningerne! Står du af, har du tabt dine rettigheder.
Opfinderforeningen.DK er i dialog med Patent og Varemærkestyrelsen (PVS) om mulighederne for at lave en midlertidige beskyttelse, der for rimelige penge kan sikre dig tid til at få afklaret mulighederne for et salg, før du binder dig til store udgifter til færdigudvikling og endelig beskyttelse af opfindelsen. PVS er gået ind i dialogen med en åben og konstruktiv holdning.
Begge parter håber, at det fører til en juridisk holdbar og økonomisk overkommelig ordning hvor flere opfindelser kommer i produktion under licensaftaler til gavn for alle.
|
|
|
Målgrupper
