 |
Opfindere |
 |
|
Læs om:
Jacob og Peter Jensen
Poul Due Jensen
Helle Førster Jensen
Helle Bonne Stylow
Ursula Dahlerup |
|
Jacob og Peter Jensen, Springstarteren
Peter Jensen har sammen med sin søn Jacob konstrueret en ”Springstarter” til deres gløderørsmotorer på modelfly. Peter fortæller her lidt om historien bag deres projekt.
Springstarteren er en ny og hurtig lille starter, som Jakob og jeg har opfundet i fællesskab. Det startede med, at vi forsøgte at lære at flyve med nogle Bilka-flyvere, men det gik ikke sa godt.
En dag vi kom forbi Modelflyveklubben Falkens flyveplads i Fuglebjerg, kørte vi ned og kiggede på, og talte med nogle flinke folk.
Da vi havde fået en opvisning, blev vi enige om, at Jakob skulle være medlem, så han kunne lære at flyve. Det blev han så. Jacob fik instruktion af flere erfarne piloter, men det var mest Arne Hansen, der lærte Jakob at flyve, og tak for det!
Nu er det min tur til at lære at flyve, men det der med at starte motoren med pind, er ikke altid lige nemt. Jakob mente, at vi skulle have en elstarter. Det er jo meget godt med elstarter, når bare der er strøm på. Der er bare det ved det, at en batterikasse og starter fylder og koster en del. Det syntes jeg lige skulle vente lidt, til vi var rimeligt sikre på, at det var noget Jakob ville i fremtiden.
Jakob tænker lidt over det og siger så til mig: "Far vi kan da lave vores egen starter, du er jo mekaniker, du siger jo man kan lave næsten alt, man skal bare lige tænke over det. Det er også bare besværligt med den batterikasse, den fylder i bilen, man skal huske at lade den, og er motoren gået i stå ude på banen, må man hente flyet. Jeg svarer: "Så skal det være en starter uden strøm, en man hurtigt kan trække op, og så begyndte vi at tænke over ideen. Nå ja - jeg tror nu også, at vi snakkede ret meget om det ved måltiderne. Det kan godt blive lidt meget for resten af familien med al det startersnak, for ikke at tale om flysnak, men vi fik lavet en starter. Den første starter var ikke helt god, så vi lavede en mere, en mere, osv. Ja vi har bikset og bakset den halve sommer. Den første starter var for dårlig, så var den for stor, men sådan er det med ideer, de skal udvikles.
MEN NU er de bare gode, de trækker uden besvær en OS 91 i gang, og skulle den ikke starte første gang, er det bare at vride starteren, og trykke den på spinneren, og vupti propellen snurrer igen. Nu er det bare i lommen med starteren, og man er klar til at flyve. Vi har nu produceret 10 stk. og hvis nogen skulle være interesseret i at eje sådan en starter, kan man henvende sig på tlf. 6135 3203.
Vi hører også meget gerne både ros og ris, da det er noget vi arbejder videre med.
Hilsen Jakob og Peter
Kilde: Modelflyvenyt 02/2009 www.modelflyvning.dk |
|
|
Poul Due Jensen - Grundfos bliver til
Poul Due Jensen blev født den 19. maj, 1912 i landsbyen Sahl, lidt syd for Bjerringbro, hvor hans forældre, Sørine og Niels, bestyrede Sahl fattiggård.
Sørine døde, da Poul var 6. Derefter kom han meget hos kammeraten Peter Markvart. Niels opgav bestyrerpladsen på fattiggården og forsøgte sig i stedet med landbrug. Poul måtte hjælpe til, men brød sig ikke om arbejdet. Han ville hellere gå i skole. Hjemme på loftet havde han et værksted, hvor han havde samlet lidt værktøj. Han lavede en især praktiske ting som f.eks. små vandmøller.
Efter konfirmationen ville Poul i lære som snedker, men endte i stedet som maskinarbejderlærlig på Bjerringbro Maskinfabrik. Niels døde, da Poul var 17, men har var i stand til klare sig selv og fokuserede på arbejdet. Poul brugte sit værelse som laboratorium til kemiske eksperimenter, hvilke flere gange førte til at han måtte flytte. Poul blev udlært i 1932, hvor der var krise og arbejdsløshed. Han kom på håndværkerskole og startede senere på ingeniørstudiet i Odense. Han måtte dog tilbage til Bjerringbro for at tjene penge, og her mødte han Inger.
Poul blev værkfører og konstruktør på maskinfabrikken. I 1942 brændte svigerfaderens savværk, og Poul fik til opgave at genopbygge maskinparken - lidt af en udfordring under krigen, hvor der ikke var til at få materiale eller maskiner.
Poul og Inger købte i 1943 hus og nabogrund og et stykke jord, hvorfra de kunne udstykke grunde, og endte med en lille kapital, der gav mulighed for at starte Bjerringbro Pressestøberi og Maskinfabrik.
Kort efter krigen fik Poul bestilling på et vandværk til en gård på egnen. Der var ikke ordentlige pumper på markedet, så Poul konstruerede sin egen stempelpumpe. Landmanden var tilfreds og nabogårdene ville også have vandværk, så der blev lavet 26 stk af den første model. Derfra gik det stærkt. Centrifugalpumpen blev udviklet. I 1950 var der ca 40 mand i arbejde. Virksomheden ændrede navn til Bjerringbro Pumpefabrik og blev til et aktieselskab. Poul fik papir på at være ingeniør, selvom han aldrig havde færdiggjort studiet.
Man begyndte at bruge centrifugalpumpen i centralvarmeanlæg. Der var stor efterspørgsel i både ind- og udland. I 1960 blev der bygget fabrik i Tyskland. Virksomheden ændrede navn til Grundfos. En ny koncern var på vej ud i verden...
Kilder: http://www010.thinkquest.dk/html/gvirktil.htm
Grundfos museets brochure |
Poul Due Jensen med en dykpumpe
Sønnen Niels Due Jensen ved et billede af Poul, et billede af huset i Bjerringbro, hvor det hele startede, og en af de første stempelpumper.
Niels Due Jensen fortæller om udviklingen på Grundfos. Til højre ses dykpumper i rustfri stål, som Grundfos var først med.
|
|
Fra idé til færdigt produkt – Helle Førster Jensens beretning
Første spæde tanke
Det havde længe generet mig, at der manglede noget pænt til at servere is i. Jeg nyder at dække et pænt gæstebord – med fin dug, pænt service og stilrent bestik til – og selvfølgelig pæne fade og skåle, der passer til både forret og hovedret. Men desserten, der ofte er is og/eller sorbet i vores hjem, manglede noget pænt til. At klaske et par plastikbøtter med Carte D’or og andre mærker is på bordet - ja, det ødelagde mit billede af et veldækket bord og en pæn ramme til desserten, der skulle fuldende måltidet.
Ud og kigge efter noget, der kunne passe. Forgæves alle vegne.
Det må der gøres noget ved. - Jeg vil have en form der passer (Oktober 2007)
Jeg kontaktede Imerco i Køge for at få oplyst, hvem der producerer og importerer hvidt porcelæn. I forvejen holder jeg meget af Pillivuyt´s produkter, fordi det er stilrent, pænt og robust. Så jeg udvalgte Pillivuyt til at lave min skål og den danske importør i Glostrup til at formidle mit ønske. Jeg ville have lavet min is-skål !
Kontakt til producent – gennem importøren i Danmark
Jeg skrev en appetitvækker på mail til den kontaktperson, jeg havde fået oplyst ved en opringning forinden. Fortalte, jeg havde en rigtig god idé, som jeg var sikker på ville være et hit. Jeg ønskede importøren ville præsentere min idé over for producenten - fabrikken i Frankrig. Jeg fremførte, at min ide til form ville matcher de produkter, de laver i forvejen.
Dagen efter ringer importøren. Vi aftaler hemmeligholdelse og præcision af mit ejerskab af ideen, hvilket bekræftes på mail.
Så får jeg lejlighed til at fortælle om min ide – Åh, hvor befriende.
Jeg får med det samme positiv respons fra importøren, der vil fremlægge ideen over for fabrikken i Frankrig den følgende måned – herunder de tekniske muligheder for produktion.
Vente, vente, vente – Og krydse fingre
November og december går.
Januar får jeg oplyst, at interessen for min idé er stor hos både fabrikken og importøren. Der vil gå lidt tid endnu, fordi der er travlhed med Messer. Man afventer tekniske tegninger/beregninger. Importøren skal mødes med fabrikken i februar.
Så sker der noget
Den 6. marts 2008 ringer mobilen på min skiferie i Norge, netop som skiene er blevet løsnet. Den gode besked er: Nu kører vi – nu har fabrikken sagt JA til at sætte min form i produktion – Jubii !! Når importøren er tilbage fra udlandet, skal vi mødes.
Den 1. april mødes jeg med importøren. Et spændende og positivt møde med en meget imødekommende dame. Vi drøfter idé-design og vilkår, der bekræftes skriftligt.
Jeg forberedes på, at produktionen tager tid. Den færdige form forventes klar til julesalg.
Så er skålen en realitet – armene i vejret !
På årets længste dag sender jeg en mail-hilsen til importøren med ønsket om en god sommer – og snarlig nyt om min skål.
Dagen efter sendes en mail, hvori importøren fortæller, at de første prøver på formen netop er landet i Danmark. De vil sende en til mig – eller jeg kan hente en. (Denne mail ser jeg først 5 dage senere, hvor importøren er på vej på ferie).
Den 30. juni 2008 er dagen, hvor jeg henter min is-form. Nu er mit ønske blevet til virkelighed !
Skynder mig at åbne æsken – og åh, hvor er den smuk.
(Hvis importøren ikke havde været på ferie, havde hun fået et kæmpe kram. Det var jo hende, der havde formidlet mit ønske og bistået undervejs).
Går ud til bilen med min kære form i æske. Lægger den varsomt på sædet – slynger armene i vejret i glæde over det lykkes – er lidt våd i øjnene. Også lidt ydmyg, for hvor heldig man få lov at være.
Det videre forløb
Juli: Flere butikskæder har tilkendegivet, de vil have skålen i butikkerne.
August: Skålen er med på Messe.
September: Kop & Kande har halvside annonce i deres avis, hvor de viser min is-skål fyldt med Carte d’Or is, der passer perfekt til formen. De bruger annoncen til konkurrence om at vinde is, hvis man kan svare rigtigt på spørgsmål om formen.
Oktober: Foruden Kop & Kande har Inspiration og Imerco is-formen på hylderne i butikken. Bahne og Sinnerups julekatalog formentlig også. Formen er også i LIC ´s katalog. Hvad hedder skålen – hvad kan den tåle - og hvad kan den bruges til
Skålen hedder ”Boitte de Glass Sancerre” på fransk, ”IceCream Box” på engelsk og Is-form på dansk.
Den er hvid porcelæn, der kan tåle fryser, ovn, micro-ovn og opvaskemaskine. Har bløde linier.
Den kan bruges til is, der er i form (sættes direkte ned i) og de fleste andre is – incl. liter-is i pap. Den kan desuden bruges til grøntsager, chips, 2 krydder- eller potteplanter – og alverdens andre ting, der vil præsentere sig flot i den smukke skål.
Det er en udmærket værtindegave, mors-dags-gave, fødselsdagsgave, julegave, firma-gave – eller bare til at forkæle sig selv med. ( En eller flere ...)
Mine anbefalinger til andre, der går med en idé.
Gør noget ved det ! Gå videre med din idé ! Du skulle give dig selv den oplevelse !
Det har været en utrolig spændende proces. Fra den første spæde tanke, til en mere konkret idé, overvejelser om at gå videre med den. Også overvejelser om at få den lavet selv – eller sælge ideen til en interesseret producent.
En god snak med Opfinderforeningen har været godt.
En god snak med Dansk Teknologisk Institut, der giver gratis rådgivning i et defineret omfang - med støtte fra staten – har også været gunstigt.
Jeg kan love, det er en stor glæde og tilfredsstillelse at stå med det færdige resultat i hånden.
Det er jeg stolt af – og jeg takker for at få lov at have haft den oplevelse !
Nå, - men nu er det videre til næste idé ............... |
|
|
Fra bygningsmaler til opfinder – historien, der viser at det godt kan lade sig gøre…
Helle Bonne Stylow fortæller:
At være opfinder er ikke en uddannelse. Det er ofte noget der tager udgangspunkt i en situation, nogle erfaringer eller i en problemstilling, som man finder en løsning på. I mit tilfælde så var det min baggrund som bygningsmaler, der satte mig i gang med mine ideer og gav mig lysten til at blive opfinder.
Efter næsten 30 år som bygningsmaler havde jeg svært ved at ernære mig ved håndværket. At være maler er et fysisk hårdt arbejde og en række arbejdsrelaterede slidskader, betød at jeg måtte opgive det, der havde været min leve vej i gennem en årrække, og jeg måtte finde en ny vej til at ernære mig.
Jeg fik tilbudt omskoling og samtidig begyndte idéen at spire i mit hoved. Erfaringerne fra livet som maler på diverse byggepladser havde givet mig et hav af forskellige idéer til, hvordan man kunne gøre livet lettere og bedre for dem der arbejde i mit gamle fag.
En ting er ideer noget andet er at føre dem ud i livet, den proces er ikke blot lang og tung, men den er også meget kompleks, specielt hvis man ikke har nogen erfaringer på området. Jeg havde læst om Vivi Aakjaer (proff. opfinder) og syntes hun var en vaks type, der virkede til at have et rigtig interessant liv, med indhold - en kvinde der levede for og af sine opfindelser.
En aften ringede jeg spontant til Vivi og forklarede lidt om en af mine idéer og nogle af mine tanker. Et år efter var jeg kommet så langt i processen, at jeg blev enig med mig selv om at jeg måtte gøre en aktiv indsats for at omsætte de mange idéer som blev ved med at dukke frem til kommercielle produkter.
På Teknologisk Instituts afdeling, Idé og Vækst tilbyder man gratis opfinderrådgivning, og derigennem bookede jeg et møde med en meget hjælpsom herre, ved navn Rasmus B. Offersen. Inden mødet havde jeg forberedt mig ved, at lave lidt forskellige prototyper og spurgte Rasmus B. Offersen om hans ærlige mening, og om han mente at mine idéer havde potentiale og opfindelseshøjde, eller om jeg bare var en ”småskør maler” med nogle gamle ideer.
Den hjælp jeg fik fra Rasmus var unik, samtidig med at han gav mig tillid til at jeg kunne komme videre på egne ben, med mine idéer. Som nybagt opfinder kan jeg kun anbefale andre, at gøre brug af Teknologisk Instituts tilbud til opfindere, jeg har udelukkende mødt konstruktive forslag og stor venlighed.
I den proces har Opfinderforeningen.dk og Vivi Aakjaer også været en rigtig god støtte, og vi har løbende holdt kontakten og dialogen. Jeg deltog senest på et møde som Opfinderforeningen inviterede til på Pejsegården i Brædstrup, d. 14 august 2008, hvor aftenens tema var ”Fra Ide til virkelighed”. Det var både et spændende, interessant og meget brugbart arrangement med meget nyttig information om hvordan man omsætter gode ideer til kommercielle produkter. På arrangementet var Vivi mere end villig til at øse af al hendes erfaring som opfinder og vi hørte om Vivi´s produkter og hvordan de har udviklet sig fra ideer til kommercielle produkter.
Det er nu 10 måneder siden jeg kontaktede Teknologisk Institut, med mine prototyper og 8 måneder siden jeg meldte mig ind i Opfinderforeningen.dk. I den periode har jeg besøgt 10 virksomheder, og fået solgt licens på 2 af mine idéer. En af mine andre ideer kræver en videnskabelig undersøgelse, og når jeg får en sådan i stand, og hvis undersøgelsen falder heldigt ud, har jeg forhåndsaftale på en licensaftale med en producent, samt aftale med to virksomheder der ønsker at aftage og sælge produktet.
Den proces der omhandler dialogen med potentielle partnere har naturligvis været lidt krævende. Omvendt så har jeg mødt en række virksomheder som har været utrolig venlige og imødekommende, over for mig som opfinder og det gælder alle lige fra personer i receptionen, til produktudviklerne og direktøren i de pågældende virksomheder. På mig virker det som om at mange virksomheder godt kan se værdien af nye og innovative ideer.
Jeg kan som ny opfinder anbefale alle der går med en idé om at kommercialiserer deres ideer at gøre brug af de tilbud der er til folk som os. I den proces er det vigtigt at man lytter og høster af alle de gode råd, der ligger og venter på jer hos dem der har erfaringer inden for dette område – jeg kan kun sige at det er en meget spændende verden at begive sig ind i – jeg glæder mig til min næste opfindelse ser dagens lys
|
 |
|
Ursula Dahlerup, Danmarks første officielle kvindelige opfinder
Under sit Amerikaophold havde UD hørt et foredrag af en karantænelæge, der fortalte, at emigranter med dundyne eller krøluldsmadras efter nogen tid uforklarligt blev angrebet af smitsomme sygdomme. Han mente, at animalsk sengemateriale kunne indeholde smitte fra syge dyr samt tuberkulose. Dette foredrag skulle få stor betydning for hende, idet hun fik den idé at anvende bomuld som råvare i madrasfremstillingen. Patentlovgivningen trådte i kraft 1896, og endnu samme år tog hun patent på Baronesse Dahlerups Patent Madras, der kunne både vaskes og desinficeres. Det blev blot det første af i alt syv patenter, hun fik fra 1896 til 1914.
Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon |
|
|
|
Målgrupper
