ANNONCER:

http://www.dkpto.dk/
http://www.ivaerk.dk/Ivaerk/Forside.aspx
http://www.techniwrite.dk/
Opfinderforeningen.dk



LOGIN FOR MEDLEMMER
Medlemsnr.:
Password:
HUSK
spacer
Opfinderforeningen.dk -> Forside
BorgerMyndighedInfoKontaktLinks
OpfinderInnovationKunde
LeverandørSamarbejdspartnerBliv medlemFor medlemmerAktiviteter

Fra idé til Euro

Idéer er som frø - de skal have lys, luft, vand og næring for at udvikle sig. Det tager tid, inden frugterne er udviklet. Først når de er høstet og solgt, kommer der Euro i kassen.

Mange mennesker har hovedet eller skuffen fuld af idéer. Mange tør aldrig tage idéerne op af skuffen af frygt for at nogen skulle stjæle dem og måske løbe med den guldåre, som man drømmer om at idéen kan blive til. Nogen bruger lidt af fritiden på at lege med enkelte af idéerne og får dem måske til at spire og gro. Det er skønt at se idéen blomstre, men når det bliver høsttid, giver de fleste op. Høsten kan være hårdt og støvet arbejde, og man kan ikke bare ringe til nogen for at sælge frugten. Hvordan får man solgt frugten og vekslet den til penge?

Opfindere er som gartneren, der starter med at putte sine frø i jorden og så plejer dem og sørger for alt, hvad der skal til for at de kan udvikle sig, sætte frugt og modnes. Når høsttiden kommer, plukkes frugten og pakkes ind, så den er beskyttet og kan sælges i god stand. Gartneren sælger som regel sin høst gennem en grossist, der tager sig af det med at markedsføre, sælge til detailhandlerne og bringe frugten ud i butikkerne. Hvis gartneren har mulighed for at sælge direkte til forbrugerne får han en bedre pris, men han skal også bruge tid på at passe butikken.

Idéer kan sælges, hvis ingen andre har fået dem før dig, og hvis de kan bibringe andre noget, som de værdsætter. Idéer skal udvikles og beskyttes for at blive noget værd. Man skal finde det marked, hvor løsningen bliver værdsat så højt, at det er muligt at tjene penge på den. Og så skal løsningen udvikles, beskyttes, produceres, markedsføres og sælges til slutbrugerne. De færreste opfindere har både evner og kapital til at gennemføre hele processen. De har brug for at trække på forskellige eksperter og samarbejdspartnere undervejs, og det er oftest relevant at benytte sig af en ”grossist” i stedet for at selv at nå helt ud til slutbrugerne.

Opfinderforeningen.DK er en faglig sammenslutning af opfindere, hvor vi opsamler og udveksler erfaringer om arbejdsmetoder og ledelse af opfindervirksomhed, vi prøver at skabe kontakt til de bedste rådgivere og samarbejdspartnere, og vi søger at påvirke politikere og myndigheder for at få bedst mulige vilkår for vores erhverv.

Mød os på Iværk & Vækst 2010 for at få en snak om, hvordan dine idéer kan blive til Euro

Brugerstyret opfinderrådgivning

Kære medlemmer af Rådet for Teknologi og Innovation

Opfinderrådgivningen er udliciteret til Teknologisk Institut for perioden 2010-2012. Opfinderforeningen.DK anerkender Rådets bevilling og Instituttets indsats, men vi tillader os også at gøre opmærksom på, at monopolet og bevillingens udformning giver anledning til en række udfordringer, som vi håber Rådet vil tage med i sine overvejelser, når udbuddet for næste periode skal udformes.

Opfinderforeningen.DK mener, at det ikke er optimalt at bevilge hele tilskuddet til et bestemt institut eller til nogen konkrete ydelser i form af et bestemt antal konsulenttimer i modsætning til at yde tilskud til konkrete projekter og gøre tilskuddet delvist betinget af succesfuld kommercialisering af opfindelserne. Vi har derfor udarbejdet et forslag til, hvordan opfinderrådgivningen kan udformes så udnyttelse af bevillingen i stor udstrækning styres af opfindernes behov og af deres muligheder og præferencer, så rådgivningen ydes i konkurrence mellem et antal udbydere, og så udbyderne påtager sig et ansvar for at bringe projekterne i mål frem for blot at levere et antal konsulenttimer. Forslaget indebærer endvidere en delvis brugerfinansiering af støtten, så det vil være muligt at øge omfanget af opfinderrådgivning ganske betragteligt.

Vi fremsender forslaget nu i god tid før næste udbudsrunde, så der er mulighed for at vurdere fordele og ulemper og om nødvendigt at tilpasse forslaget til de rammer hvorunder bevillingen skal forvaltes.

Læs forslaget her

Det står naturligvis Rådet frit for at bruge tankerne i forslaget i forbindelse med de øvrige områder, hvor Rådet administrerer støttemidler.....

10.05.2010
Opfinderforeningen.DK

30-08-2010
EU-Domstolen kan spænde ben for dine patenter
Den Europæiske Unions Domstol ser ...
25-08-2010
Regeringen fremlægger innovationsstrategi
I forlængelse af det Konservative ...
22-08-2010
Anklager succesopfinder: Du stjal min idé!
Stig Milfeldt vandt i 2008 ...
17-08-2010
Virksomheder får pensionspenge
Danske pensionsselskaber er med på ...
13-08-2010
RUC fjerner kopimøbler
I ni år har RUC ...

 

Copyright © 2005 - 2010 Opfinderforeningen | mail: info@opfinderforeningen.dk
uemnuMarginImg contentMarginImg contentImg rightMarginImg